Dagen er gået

[kohaku]

Dagen var næsten gået og de forskælige elver var taget hjem for af slappe af lave ders ting det hadet værte en hår dag for Kohaku han holdet af alle sine elver nolge gange var det som om det var hans børn han smilet stilel til sig slef mens han skrav i sin bog det hadet værte nolge lange dage og han gældet sig til af komme hjem han sanvet Amira lige nu mund hun ville komme forbi ham i dag eller skulle han tage tage hinden hjem til sig og de kunne hygge sig sammen lidt self om hun var lidt unger og var klar til af blive en kvinden sår så kohakue kun Amira som en søster han viste ikke ragtit om der var nolge føsler eller ikke men det var kun rae ting som kom han i møde for tiden han gældet sig til det sår kunne hun tage et varmt bad vis det var det han var stor set lige glad med det helle men hvad det skulle nok gå

[Amirah]

Amirah var glad for Kohaku, og hun savnede ham stort.
Hun var ved sig selv, og hun lå lidt på sin sofa, og slappede lidt af. Hun vidste ikke for det meste hvad hun skulle lave, men hun vidste at det var en hård dag, både for hende og for ham.
Hendes øjne gled i og hun slappede af, hun vidste ikke om hun skulle til at lave sine ting eller om hun skulle slappe af. Hun åbnede øjnene og rejste sig. Hun begyndte at lave sine ting, for hun havde alligevel ikke andet at give sig selv til.
Hun tænkte sig roligt om, for at få det hele med, og for at se om hun havde glemt noget i sin stil men nej. Hendes blik gled hen over stilen, men jo alligevel manglede der noget, og hun smilede for sig selv.

[kohaku]

Kohaku skav det siste færde " sårn der sår må jeg heller komme hjem til Amira " han gringet let gad vide hvad for nolge planer hun hadet for ham i dag stille to han sin bog og tylet nolge af tingen væk da han jo var paladin det var ikke sævrt for hgam af komme Hurtit fram og til bage men det kunne jo være af det ville gå godt til sist hvad det sår skulle betyde Kohakue var en god mand som alti hjalp ander nolge gnag glemt han helt sig self Kohaku kom for bi en gammel damen som ømmet sig " avvvv avvv auvvv " kom det fra hinden " kohakun stoppet op og satte sig ned på knæ " er de kommet noget til " bliket gild hen mod den gammel damen " jeg tor min ankel er bræket jeg kan selt ikke gå " brokket damen sig " hmmmm lad mig lige se på det " kom det fra Kohaku og to en flaks op af sin takse og smorte ud på bente " sår nu skal du bar se om 2 minuter ville du kunne løbe igen " og ganske ragtit Damen kunne mærke af det virket og danset rundt som hun var ti " tak min gode mand hvad kan gi til gengæl " damen gammel smile gældet Kohaku" du skuller mig ikke noget det er det miste jeg kan gøre " i det knipet han med fingeren og kom hjem " Hej søs sår er jeg hjemme "

[Amirah]

Hendes blik gled op. Hendes smil bredte sig over læberne. Hun løb over til ham og sprang op på ham. Et kram var altid godt. "Skal jeg lave dig noget at spise, eller drikke?" Hun smilede et kort smil. Hendes smil var altid kort, hvis det galte når han kom hjem, nogengange var det bare en virkelig hård dag for dem begge, og nogen gange var det bare træls.
Hun gik roligt ud i køkkenet, og lavede noget til sig selv.
*Hmm .. Verdens bedste bror.* Tænkte hun roligt for sig selv. "Forresten, gider du ikke lige kigge på min stil, og se om jeg mangler noget? Den ligger på bordet.." Hun smilede.
Det var rart at have ham som sin bror, for han var der altid for en. Hendes øjne var på ham, og smilet var der stadig.. Hun rettede lidt på håret, og hun kiggede sig selv lidt i ovnen som et spejl. Hun åbnede det ene skab og tog et glas og åbnede for vandhanen.

[kohaku]

Kohaku kom med et lille forskriget pus og så ned på den hal lille tøs som hun var i nu han kringet let og ryset let det var nu rat af have en kvinden i huset han hadet jo haft nolge små af fære men det var inden han fandt armia han Gringet igen og smed sit tøj sår han kun hadet den vide skjorte på hvad skulle der mund blive af de to han lage sår tasken på sofan som de nok skulle ligge i et stille smil kom fra ham og han satte sig så på den for ham så den fint nok ud men der manlget nolge få ting men dem skulle hun nu nok op dage bar forde hun var hans halv søster som han kalte det for sår skulle hun ikke tor af han var sår blød stille rejste han sig op igen og gik ud til hidnen han gav et kram bag fra og lage hovet ned mod hidnens kind og smilet sødt " den ser fin nok ud søs " visket han stille og chameren han kysset hinden på kinden og så sig let til bage og studrte hinden hun var blivet meget mere glad siden han fandt hinden i den kolde vinter som det var nu det var jo også snart en høj tid som de fajerte med gaver( og det er ikke jul jeg tænker på men noget linge ) Kohakue vente sig stille om og satte sig på borte nu glat det bar om af slappe af hun skulle huske af armia skulle i bad i dag han smilet let det var måske en godt tid punkt af af sløre lidt af sine følser for hinden self om hun var 19 år og linget en på 16 hun var ikke rat høj og Kohakue kunne lige nå rundt om hindens bryst med det ene hånd vis det skulle være han smilet sødt men ryste på hovet det ville nok bar forskerte hinden sår heller når de lå og sov

[Amirah]

Hun kiggede underligt på ham, men alligevel gjorde det hende ikke noget. Hendes blik gled over på ham, hendes smil var der ikke. Men alligevel gik hun hen til sofaen og lagde sig. Det var ikke en speciel dag, men hun vidste at hun snart ville sove og så videre i teksten.
Hendes følelser for Kohaku kunne ikke rigtig beskrives med ord, men alligevel så var han hendes bror - eller ikke hendes rigtige bror, men hun vidste ikke om der var flere følelser end dem som hun havde for ham? Hun blev forvirret bare at tænke på det. Hun lagde sig om på siden, mod sofaens ryg. Hendes blik flakkede lidt rundt, men alligevel gled øjnene i og hun vidste ikke helt om hun skulle tage et bad nu, eller om hun skulle vente til senere. Men hun kunne ikke lade være med at sige "Der må jo mangle noget i min stil.." hendes øjne åbnede sig igen og hun sad sig op. Det var altid godt med noget støtte fra ens familie. Hun følte det her var hendes familie, men så alligevel ikke. Det var svært at forklare hendes følelser for ham, for hun vidste ikke hvordan hendes følelser var for ham, men skulle hun prøve at finde ud af det, eller lade det ligge? ..

[kohaku]

Kohaku viste heller ikke slef vor mange følser han ahdet for Amia det var ikke noget han ville tænke særlige meget overhovet det var som om det helle bar kom til ham af og til han logget øjne " nej den ser fin ud søs tor mig " stille nusset han hinden uden på maven men han viste også godt af hun kunne lide af blive nusset på maven den bløde mave rolige gik han ind under kjolen og lage hånden på den lille bløde mave han smilet ned til Amira " hvad har du sår lavet i dag borset for af lave likter altså " han Gringet let og så sig om Kring det var hved af blive aften sår vor længe mund hun kunne holde sig vågen han glete sig til af få sovet lidt da han var rimlige træt han smilet ned til hinden hun hadet sår bløt en hud af han hadet lys til af kysse den og sår ren en sjæl han sukket lidt og hang lidt med hovet han begydet af nusse hinden på en let Tænden måde for af se om hun virklige ville lade ham gøre det

[Amirah]

Hendes øjne faldt i, og hun var ved at falde i søvn.
Hendes vejrtrækning var igang med at blive dybere, og hun vidste at han prøvede på noget, men hun kunne ikke forstille sig, ham og hende gøre det. Det var ikke så godt.
- Hendes tanker var ikke nogen, som hun brød sig om. Men hun følte sig tryg ved ham, men hun kunne ikke forestille sig sin første gang, med sin halv bror, eller, han var jo ikke hendes halvbror, men hendes eneste hun kendte så godt som ham, hun havde ikke andre.
Det var svært at afvise ham, men alligevel var hun virkelig tæt på at falde i søvn, men alligevel så tog hun hans hånd og kælte den kærligt, og hun vidste at hun ikke ville lade ham gøre noget dumt, for det kunne hun ikke selv forestille sig, måske ville hun gøre det senere i livet hvis det var at hun fik nok følelser for ham, men nej, ikke ligenu. Hendes blik gled op på ham, og smilte varmt og kærligt.

[kohaku]

Et stille smil kom over ham da han mærket hindens hånd hved sig han kunne godt forstå vis hun ikke ville føste gang men hun skulle nok få ind set vor meget han betsød for hinden for i skoven ikke langt der var var mørkets væsner hved af tage fadt og hadet set hans hjem som et svagt sted af angribe fra men det viste han ikke noget om stille så han ind i sin søsters øjne og gav hinden et stille kys på kinden " jeg holder sår meget af dig " visket han rolige Kohakue viste af det var på tide af Hun kom i seng sår han to hinden stille i sine arme og gik ind i sengen med hinden der vor han også sov han fik noget af hindens tøj af og sår lage han dyen over hinden " jeg kommer snart jeg skal lige unden for en gang " stille støj han en hånd over kinden på hinden

[Amirah]

Hun kunne mærke at det ikke tog lang tid for hende og falde i søvn. Hendes blik gled op på ham. "Pas nu på udenfor." sagde hun stille, hendes brune øjne sad fast på ham. "Jeg vil ikke miste dig.." sagde hun lavmeldt. Hendes brune øjne var blevet bekymret i det, og hun var ikke klar til at miste ham.
Hendes smil var ikke på læberne, men hedes træthed kunne ses, hun lagde på siden og kiggede på ham med nogen små tårre i øjnene, og hun vidste at det ikke ville være særlig sjovt at miste ham, når det var ham som betød mest for hende, hun havde ikke andre end ham overhovedet.
Hun vendte ryggen til ham, og kiggede lidt ind i væggen, hun skulle ikke nyde noget som helst, men hun vidste ikke helt hvad der ventede ham derude, men det var ikke særlig tit han gik ud før de skulle sove. Hun undrede sig, men samtidig bange for, hvad der ville ske.

[kohaku]

Et stille smil kom over hans læber det var sødt af se hans søster eller hvad de nu var være sår bange for af miste ham han smed stille tøjet og sukket svagt han viste når hun var sårn sår skulle han ikke ud stille lage han sig tæt ind til hinden og lage sin hånd oven på hindens " du mister mig heller ikke søs... det ville jeg slet ikke til lade overhovet " et stille smil kom overham han kysset Amirahs hals lidt tænden og beroligen han viste hvad hun kunne lide og hvad hun ikke kunne og han ville kun give hinden det hun kunne lide han kunne godt høre noget uden for men nu ville han være sammen med hinden let hun hadet mest brug for ham lige nu

[Amirah]

Hendes blik var ikke særlig begejstret. "Er du sikker på du ikke går ud? For jeg kan sagtens høre det udenfor." hun kyssede ham roligt på kinden, men ikke noget videre. Hendes blik var ikke bekymret længere, det var nok med at han sagde, at hun ikke mistede ham var længe nok til, at hun troede på det. Hun ville bare ikke miste en, som hun elskede så højt. Hun vidste ikke, om hun skulle tage chancer eller ej, men alligevel kyssede hun ham hurtigt på munden og lagde ham ned på ryggen. Hendes ene hånd gled op på hans hals, og hun vidste ikke helt hvorfor hun gjorde det, hun stoppede alligevel efter hun havde gjort det. "Gå nu bare ud, jeg klarer mig.." sagde hun på en hviskende måde, men han bestemte selv. Hun gled sin hånd rundt i hans hår, og alligevel kunne hun ikke lade være med at smile lidt kærligt af ham, for hun vidste, at hun kunne hjælpe ham hvis der skete ham noget. Hun kyssede ham let på kinden. "Jeg elsker dig, og det ved du godt."

[kohaku]

astille og rolige lage han hånden på hindns ryg den lille fine ryg det her var helt forkert syntes han men det føltes sår godt " jeg er helt sikker på jeg ikke skal ud..jeg ville heller vær sammen med dig her søs " visket han rolige og lage håndens på hindens kind Kohaku viste af det her var forkert men han kunne ikke få sig self til af stoppe stille kysset han hinden og holdet det længe gad vide hvad der ville ske nu han håbet af de ville gå godt og ikke skidt et stille suk kom fra ham han hadet det fint nok med det her den hånd som nusset hinden på rykken kom hen over de knapper som sad på bryste han åbet dem stille og rolige mens han holdet kysset " jeg...elsker også dig søs " visket han stille han kikket ikke særlige meget det med søs ville nok blive hved med af være der for han kunne ikke lade være med af sige det han tæket meget på sin lille pige han så hinden næsten som sin datter men heller ikke for meget han viste det var forkert men nu kunne han altså ikke holde sig væk fra hinden meget længer jo mere han kæmpet i mod det stru mere holdet han af hinden

[Amirah]

Hendes smil var kærligt, men alligevel charmerende. Hun kyssede ham roligt ned af halsen, hun lagde mærke til at han knappede op ved mit bryst, hun lod ham gøre det, bare for at se hvordan hun reagerede, og om det ville holde. Hun fortsat ned af hans brystkasse, men stoppede så. Hun tog sit ene ben mellem hans ben, hun gled sin hånd ned på hans mave, og hun kælede den kærligt.
Hun vidste, at hun snart skulle finde ud af om hun kunne gøre det, eller om hun ikke kunne. Hendes blik gled over på vinduet, månens lys kom ind, og hun kyssede ham kærligt på næsen, hun vidste ikke om hun kunne klare ham og hende sammen, for hun vidste at hvis der skete noget, kunne hun måske ikke holde ud og kalde ham hendes halvbror, hun blev fortvivlet.
Hendes blik gled ned i hans øjne.

[kohaku]

stille og rolige smilet han til hinden " vi er sammen om det her skat " VISKET han rolige til hinden for han ville ikke kunne klar vis der skete noget med Amira nok var han Paladin men det hadet han hadet sagt vor Gammel han var og vor meget han hadet set til hinden stille og rolige to han kjolen halt af og så på hindens Bryster han viste hun var et Menske og ville nok ikke ville kunne fåstå af de måske ikke kunne blive sammen med minder Kohaku gav nolge af hans krafter til hinden han sukket i det Amirah kysset ham ned af halsen stille to han hinden på røven og maserte for af gøre hinden liderlige det ben som var melmen hindens ben Gned sig hen af hindens sked og kilten hun hadet måne lyset gjor hinden bar smuk de var sammen om det her

[Amirah]

Hendes blik var i hans, og hun kyssede ham inderligt på munden, og hun tog roligt hans ene hånd ned mellem hendes ben. Hendes kjole var halvt åben, og hendes overkrop var synlig, hun vidste det her var hendes første gang, men hun ville helst have det bedste ud af det.
Hun stoppede roligt med at kysse ham, hendes ene hånd gled rundt på hans overkrop. Hun smilede charmerende, hun mærkede godt hvad han gjorde, og hun nød det, selvom hun virkelig var usikker på det hele. *Vi gør det vel sammen..* tænkte hun, et lille suk kom fra hende. Hun var usikker på, om det her kom til at fungere, for hun vidste at hun ikke ville miste ham, og hun havde frygt for at hun mistede ham, hvis de fortsatte.

[kohaku]

Khakue så stille på hinden han kunne se hun tæket stille bevæget han fingern hen over hindens lille skede da han kunne se hun ville have ham til det et glad smil kom fra ham det var nok den beste tid hun viste af han var paladin og på et tids punkt skulle han være med i kogens krig for de han var paladin han skulle lære prinse op men det er rat lige meget nu han ryste stille på hovet det var elige mærklige vor meget han holdet af hinden men han tæket ikke uder over det stille kom han ind i hindens trusser og gjor det på den måde som før " vågen følse det skat " visket han rolige til hinden et lille suk kom fra ham han var begudt af blive liderlig " jeg hved hvad du....tæker på skat og det sammen tæker jeg også men vi er sammen om det uanset hvad jeg elsker dig sår højt " visket han Chamern til hiden han to stille om hindens hånd og førte den ned til hans leme

[Amirah]

Hun lagde stille hovedet lidt tilbage, hun bed sig i underlæben, og hendes ben spredte sig lidt, hendes øjne lukkede i, og nydelsen var kommet frem. Hendes hånd var nede ved hans lem, og et lille frækt blik kom frem i hende. "dejligt." sagde hun stille og roligt, og lod hans fingre glide ind under hendes trusser, hun bed stadig i sin underlæbe, og nød virkelig, at han rørte ved hende. Hendes hånd begyndte roligt at nusse hans lem, og hun vidste hun virkelig var begyndt at blive liderlig. I det sammen hun begyndte at nusse den, begyndte hun stille og roligt at lege lidt med hans lem. Et frækt smil kom på læberne. Hendes ben var spredte, og hun nød at de lå så tætte. Hun mærkede hans fingre mellem benene på hende, og hun kiggede frækt ind i hans øjne, hun bed sig i underlæben.

[kohaku]

Kahkue viste hvad der skullers gårts for han hadet jo gjort det mange gang før e stille smil kom over ham da han så hindens øjne tja hun var jo blondt og han viste af de kunne en hel del Kohakue mærket hindes hånd nede hved skeden altså hans hånd hun kunne virklige lide det et stille smil kom fra ham men da hun leget med han leme kunne han ikke lade være med at tæke sår meget over hvad det elige var i gang med hun var stade ung og hun kunne blive gravid over det her men han sage ikke noget stille to han fingern ind i hinden og bevæget den som et ragtit leme" jeg... ville.. (ahh) altid elsker dig " han kunne mærke vågens hans leme bliv stille stiv han kunn esnat ikke holde sig væk længer det ville sige af han snat kunne kom ind i hinden men ikke i nu Kahkue hadet masser af lave føst og framest nu vor han fik lov til af være inden i hinden kolen sad lidt i vajen men han kunne ikke lade være med af tæke på vågen det kunne blive i melem de to der

[Amirah]

Hendes øjne lukkede i, og hendes ben var stadig spredte, hun mærkede hans finger komme ind i hende, og hun kyssede ham roligt ned af halsen, og trak ham ned til hende, hun stønnede lidt i hans øre, bare for at gøre ham mere tændt. Hun legede stadigvæk med hans lem, og kunne tydeligt mærke, at den var ved at blive stiv. Hun kunne tydeligt se på ham at han tænkte på det samme, som hende. Hun var usikker på om hun ville det her, men hun ombestemte sig ikke, for hun vidste at en eller anden dag skulle hun jo få gjort det alligevel. Hendes blik kom over på månen, men alligevel kom blikket ind i hans øjne igen. Hun lå ham ned på ryggen, og smed sin kjole fra sig, og hendes krop kom frem i måne lyset, hun sad sig stille på ham og begyndte at kysse ham ned af halsen, og videre ned, til sidst kom hun til hans lem, og hun kiggede op på ham og bed i hendes underlæbe..