Dagen er gået

[kohaku]

Kohaku Viste ikke helt hvad han skulle sige hun Hadet ikke værte sår kold over for ham i lang tid vorfor sår nu stille så han ud på den lille så og viste ikke ragtit hvad han skulle gøre Følsern var Blandet lige nu han var sur over af blive Bhanlet sårn og sår lige efter alt det god kunne hun ikke bar hadet tidet stille det hadet gjort ham Virklige ondt af håre på stille satte han sig på sin Piano døren var Stade åben ind til ham og man kunne høre Musiken self der vor Amirah sad han sukket let og rørte en af de få vide ting som man spille på hvad skulle han gøre nolge tår Trilldet ned af ham stille så han op og viste ikke helt vad det skulle ske han hadet ikke spille længe men nu gjor han det Altså
www.youtube.com/user/justice21413432#p/a/u/1/UK6TvzHKtd0

[Amirah]

Hun hørte det han spillede, hun sukkede kort, men alligevel burde hun sige undskyld, for hendes opførsel, og hun rejste sig roligt, hun gik roligt ind igen, hun åbnede døren og lod den stå stille, hun stod i dørkarmen lige bag ved ham. Hendes øjne var fyldt med tårre, og hun stod bare, hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. Det var svært at få hende selv til at gå hen og spille med, når hun vidste, at det ville være en dum ide, hun så bogen han kastede før han begyndte at spille, og hun gik roligt bag ved ham, hun lænte sig for bøjet, og kyssede ham på halsen, en tårre trillede ned på hans hals, fra hende af, hun vidste hun havde opføret sig dumt.

[kohaku]

hans blik bliv vent stille og han sukket let self vorfor..vorfor skulle hun også sankke om det lige nu vor de hadet det sår godt det var Temlige svært af forstå men stille vente han sig om og så på amira hun var sår ung og smuk i nu hun forstod det ikke men han viste hun nok skulle komme til det i hans øjne var hun stade et barn et stille smil kom over hans læber han kunne ikke være sur på hinden i meget lang tid kun lidt af gang og det pinde ham af og til stille så han på hindens mave han lage hånden stille der på " jeg er ked af jeg bliv sår sur " visket han rolige og lage hovet der ned på hindens lille mave stille sukket han og nusset den og husket til bage til den dag vor han fandt hinden helt af lene og var bange nu var de sammen med mere følser i det var svært af tro ja men den var der

[Amirah]

Hun kiggede på ham med nogen små øjne, hun hadede at han ikke forstod det, men hun skulle nok selv lige få det til at fungere. Hun sad sig på hans skød. Hun tænkte sig om, og det var svært at holde en tårre inde. Som trillede ned af hendes kind. Hun var ikke ked af det, bare overrasket. Måske en smule ked af det, men ikke så det var meget. Hun havde ikke rigtig nogen føelser for, hvad der skulle ske, for hun vidste det ikke selv, og hun kiggede på ham, og kyssede ham en enkelt gang på kinden, hun havde ikke rigtig noget andet at tage sig til, end at bare lige sidde her i et kort sekund. Hun lukkede øjnene, og sukkede dybt, hun havde ikke lyst til at sige noget.

[kohaku]

hans blik så lidt ned på hinden da hun ikke hadet lyst til af sige noget det plajet ikke af lige hinden ove hovet han sukket svagt og nusset hindenn rolige på maven måske skulle hun bar venne sig til det kohaku sage heller ikke noget han lage bar hovet helt tæt ind til ham og sukket tris sikke en aften det der var blive til godt var blivet til være på grund af noget sår dumt som et barn hans blik enders sig lidt da han ikke kunne lide de tanker han fik inden i sig self hvad skulle han gøre han var bar ham " jeg elsker digs sår meget skat " visket han rolige gad vide om Amirah stade hadet ondt nede i skeden på grund af han hadet værte oppe i hinden