beryl
New Member
Posts: 4
|
Post by beryl on Feb 7, 2011 14:53:06 GMT -5
Malus nød denne dejlige dag i fulde drag. Solen skinnede og luften var kølig. Det var en dejlig dag at gå en tur, og samtidig ville hun samle nogle søde frugter og saftige bær. Nogle æbler modnes førdst på denne tid af året, blåbærbuskende var fyldt med små lækre bær og skovbunden var fyldt med spændene svampe. Hun havde sin smukke flet kurv under armen, og bevægede sig væk fra skovstien. Hun holdte sit blik rettede mod jorde,og plukkede de gode svampe hun vidste hvordan hun skulle bruge..
|
|
|
Post by Durion on Feb 7, 2011 15:08:13 GMT -5
Durion hadet taget en tur ud til elveren byen for af være ledt i fred for mensken og sin far på slotte det kunne af og til blive for meget for ham Durion lå på den bløde jord og mærke solens stråler og den varme Durions har blivet leget med af vinden som kom over ham han nød skovens lyde lige nu Durion slappe af og kom med et pust og et stille suk til hvad skulle der ske i dag han viste af han nok skulle støde ind en en person det gjort han altid når han var Allen Durion hadet stade svært ved af finden den ragtit pige ind til vider men hvad skulle han gøre hved det han lage Armen over kors under sin nakke og tæke sig ragtit godt om
|
|
beryl
New Member
Posts: 4
|
Post by beryl on Feb 9, 2011 13:27:17 GMT -5
Alle hendes sanser var skærpede, og målbevidst gik hun hen imod en lille lysning som var fyldt med blåbærbuske. Hun lagde instinktivt mærke til alle planter omkring sig, deres kendetegn og omgivelser blev inprintet i hendes hukommelse. Malus lyttede opmærksomt til fuglenes sang, og smådyrenes puslen i skovbunden. Men hun lagde også mærke til en anden lyd.. hun spidsede ørende og kunne høre en ralslen samt et åndedrag der nok ikke kom fra et af de dyr hun havde hørt omkring sig.. Hendes nysgerrighed var skærpet..
|
|
|
Post by Durion on Feb 11, 2011 8:19:37 GMT -5
durion viste ikke helt hvad han skulle gøre han tæket let han hadet slet ikke set elver kvinden han rejste sig op og gik hen til et vand løb og smed tøjet sår han kunne bade let i det han håbet bar ikke nolge kikket men vis Durion hadet vist af der sad en og kikket på ham så hadet han nok ikke gjort det flint svømmet hen mod vand faldet faldet og sukket rolige det var som en ra fornemls og var som massase Durion sukket hvem skulle ham mund Tave oki han satte sig self en Tanke *den næste kvlige Person som kommer i seng med mig spøger jeg om hun ville gifte sig med mig *
|
|
beryl
New Member
Posts: 4
|
Post by beryl on Feb 14, 2011 12:00:44 GMT -5
Malus studerede lydløst det fremmede menneske.. hun havde ikke set mange mennesker i denne del af skoven, og hun undrede sig. Stille rykkede hun sig nærmere, og gemdte sig bag det visne løv. Hans lugt var velkendt og, da hun kiggede nærmere på hans ansigt var hun ikke i tvivl.. Hun havde set ham før.. men hun havde aldrig rigtig lagt så meget mærke til ham før.. Hun blev enig med sigselv om at det var uhøfligt, at hun sådan gloede på ham.. især når han jo badede.. han ville nok gerne have noget privatliv. Malus gik lidt væk, tog sin kurv og begyndte at samle de små saftige blåbær der havde været hendes mål til at starte med..
|
|
|
Post by Durion on Feb 14, 2011 12:56:55 GMT -5
Durion så slet ikke af der stod en kvinde og Studerende ham han slappet bar af og mærket det skønne vand prale af ham det var ikke til af sige vor godt det ville være med en kvinde i hans liv lige nu men han hadet jo lovet sin far af give aven vider han sukket pokker tag den rang han hadet hvorfor kunne han ikke være en af menlig bånd som ikke hadt noget af for pliget sig til inden for ægte skab han sukket let og kunne snart godt fornemme en Framdet komme i mod ham han kunne ikke Ragtit se hvem det var eller føle det men han holdet sig i skak med person han knyttet sine hinderne sammen og prøvet af falle til ro det var nok bar en elver som kikket på men han viste ikke hvilken elver det var han kunne mærke det var en skov elver men om den var venlige var ikke til af sige han håbet da på det det brune hår bliv fladt og hans Muskler bliv spændt han håbet af det var en han Kendte til
|
|