en krig

[Durion]

Durion Sukket ” nej der er ikke mere du må godt holde frie for i dag ” svaret han trist mens han kikket ud mod byen der var helt sikkert en der ude et sted som kunde lig ham for den han var stille så han ned der var meget at gøre selv som Prins så der var ikke så meget tid til at være sammen med andre venner men det hadet også været en hår dag for ham ” tja jeg skal nok være Alene helle livet så kan jeg nok ikke blive konge ” Durion sukket rolige han husket tydlige hvad hans far hadet sagt til ham ” du skal finde dig Kvinde som du kan fuld før så kan konge Klanen holde ” Durion sukket mens han kaste et bære ud for and i et raser rig han vente sig om og lage sig i seng

[Claire Lulu Klerice]

Det gjorde ondt at forlade ham sådan, men der var nok ikke mere at gøre, hun gik ned af gangen med en trist mine. De andre piger spurgte ind til hende, men hvem kunne hun fortælle at hun godt kunne lide prinsen, men elskede en anden. Claire nåede til sit kammer og lagde sig på sin seng.
"Av." Lød det halvmuggent fra hende, hun tog et kuvert op i hånden som havde stukket hende, hun åbnede det og smilte straks. Dog, jo tættere hun nåede enden, jo mere græd hun. Hendes elskede havde fundet en anden, de var allerede gift og hun ventede barn. Vredt krøllede hun papiret sammen og så faldt hendes verden først fra hinanden, hun græd og græd. Til sidst holdte hun det ikke ud mere, hun måtte snakke med en og gerne sin bedste ven. Claire listede ned af gangen, det var blevet nat og hun vidste at det kunne koste hende livet at snige sig rundt. Hun nåede Durions dør, her listede hun sig stille ind og stod bare ved døren og græd lydløst.

[Durion]

Durion var faldet I søvne men døren stod lidt på Klim så Claire kunde komme ind ham der var små fakler rundt om kring som lyste op durion sov kun med Nat tøj da hans ene arm var blevet smurt ind af stof og andet ting ting stille og rolige sukket han igen mens Durion sov tungt mere ind nogle sinde før det hadet også været en meget hår dag for ham så han trængte til at kunde sove lidt men hvad skulde der mund ske nu han sukket rolige mens han kløet sig på Næsen lidt men det som skulde blive til en godt drøm inden i ham bliv til et merit durion begyndte at svede lidt og han bevæget sig lidt Urolige i sengen med et Hoppet han op og kom til at kaste en Lys Kulde af sted og hen mod væggen Durion to sig til hovet ” sikke en drøm ” svedet kom ned af ham de sidste par dage hadet han ikke kunde sove Overhovedet men bar han kunde få sovet lidt så var det altid godt han sukket stille og rolige mens han kikket væk hvad skulde han mund gøre han kunde høre en som Græd stille så han sig rundt i mørket ” hvem er her?” durion sukket lidt mens han prøvet på at lade sin blik Vende sig mørket

[Claire Lulu Klerice]

Claire, så forskrækket over hans reaktion på hans mareridt, hun så hvordan han badet i sved. Roligt trådte hun lidt frem, hun sank en klump og snøftede lidt.
"Det mig, Lulu." Hviskede hun med sin grådfyldte stemme, hun havde for en gangs skyld andet end sin uniform på, hendes hvide natkjole var næsten gennemsigtig fordi den var så tynd. Roligt nærmerede hun sig Durion og kiggede på ham med store øjne, der var fyldt med tåre. Hun fattede ikke det var sket, hvordan kunne han gøre sådan noget imod hende? Manden hun elskede havde forrådt hende, trådt på hende og gjort hende til grin.

[Durion]

Durion kikket på Claire hun græd han hadet set hinden gøre det en gang men det var kun fordi at hun var faldet stille rejste han sig ” Claire ” stille gik han over og Krammet hinden og Klimte hinden stille ind til sig mens hovet lage sig Krys over Hindens Hals ” hvad der galt?” Durion kunde se at der var noget som hun ikke hadet det godt der var Noget som Trykket hinden stille støj han hinden ned af ryggen og prøvet at lade Hinden falde til ro der var noget som hadet gjort hinden ked af det men hvad hvad kunde det dov være Durion prøvet af varme hinden lidt med at lade noget af sin varme komme over til hinden ”er der sket noget?” visket han stille mens han gav et kys på kinden og tøret hindens tåre væk Durion kunde ikke lide at se Claire hvad mund der var sket hun virket gald eller mere ind der var sket durion prøvet også at slappe af han var Blivet meget bange af sin drøm

[Claire Lulu Klerice]

Det gjorde ondt på hende, hun sank helt sammen i hans arme og lod sig omfavne af trygheden Durion altid havde formået at give hende. Roligt snøftede hun, stille faldt hun mere ned og smågræd kun nu. Det var rart at stå sådan med ham, rigtig rart endda. Claire bed sig i læben, hvordan skulle hun fortælle ham hvad der var sket? Hun snuste til ham, han lugtede lidt af frygt, det kunne hun ikke rigtig forstå. Hendes øjne gled hen af rummets fin vægge.
"Jeg har fået brev fra min elskede, men....." Tårene kom frem igen, de pillede ned af hendes kinder og hun begravede ansigtet ind til ham. Der gik lidt tid før hun fik taget sig sammen til at fortælle videre.
"Han har været mig utro, han er med en anden og hun venter hans barn. Han elsker mig ikke mere..... Han...." Hendes stemme rystede som hun fortalte og til sidst brød hun sammen i gråd, hun faldt ned på knæ og gemte sit ansigt i sine hænder som hun hulkede ulykkelige. Her havde hun gået og været ham tro, selvom selve prinsen havde tilbudt sig og hun havde været fristet. Det var ikke fair....

[Durion]

Durion viste ikke helt hvordan han skulde gøre det stille og rolige satte han sig ned på Knæ og støj hindens hoved stille og rolige ” jeg forstå.. det sker af og til i livet søde ven ” Durion sukket stille menisker forelsker sig og det kan man ikke stoppe helt ” folk forelsker sig og nogle gang er det surt ” han sukket igen mens hans øjne kørte lidt rundt i hovedet på ham ” men du skal være Glad for at folk elsker dig for den du er og ikke som noget andet ” Durion rejste sig stille op mens han kikket ned ned på hinden men for så at Sætte sig på huk han ville ønske han kunde gøre noget men det stod ikke ved hans magt at gøre sådan noget stille sukket han mens han Durion to sig lidt til hovet han hadet ikke regtit Kræfter til det her lige nu men han måtte prøve det gjord ondt af hun hadet miste sin elsket men Durion elsket hende jo stade men det var måske ikke noget mere eller hvad Durion husket godt den fløse Durion var jo også elsket men på forkert vil kåre det var jo kun fordi han var Konlige ikke for den han var

[Claire Lulu Klerice]

"det ved jeg." Snøftede hun, hendes øre vrikkede lidt og hun så på ham med et trist blik. Hun trængte jo til romantik, skovture, leg og balade, at få vist en ny verden. Roligt kørte hun en hånd igennem håret, hun så ham i øjnene og krammede ham så, omfavnede sin bedste ven og sukkede tungt.
"Må jeg ikke blive her hos dig?" Spurgte hun, i nat ville hun ikke være alene, men sammen med den person der nu betød mest for hende. Hendes gamle kæreste betød intet for hende mere. han var dum og et svin i hendes øjne. Ikke tale om at hun gad ham mere.

[Durion]

Durion kikket lidt på hinden og så sin seng han sukket lidt med det stille mine ” jo kan du godt ” Durion Smilet stille og rolige mens han nusset hinden stille rolige rejste han sig og gik hen til sengen og satte sig stille ned det ville kun være rat med en af sove lidt sammen med stille og rolige kikket han på hinden det skulde nok gå stille med døren med det her for det var ikke så godt af Durion gik sammen med Kamerpigern men så kunde han jo bruge en Unskyling at han hadet nogle Lyster han skulde af med men den ville nok ikke gå helle tiden mund de ville hoppe på det han smilet stille men han kunde jo godt lig hinden så der var jo ingen ting der kunde stoppe ham nu men det ville måske værre dumt lige nu

[Claire Lulu Klerice]

Halen logrede glad fra side til side, hun smilte svagt, men sødt til ham og rejste sig stille. Claire gik hen til ham, nejede fint inden hun satte sig på den anden side af sengen.
"Tak Durion." Lød det stille fra hende, hun smilte stille, det var første gang hun havde kaldt ham ved navn. Første gang hans navn løb ned over hendes kønne læber. Roligt smed hun de sutter hun havde på fødderne og gled ned under dynen med benene. Det var ret risikabelt for hende at sidde her i prinsens seng, hun smilte svagt og vrikkede lidt med ørene igen.
"Vores venskab betyder alt for mig." Hviskede hun, for ingen måtte jo høre det, hvis nogen fandt ud af det her, ville hun komme i store vanskeligheder.

[Durion]

Durion vente sig stille om mod hinden og så hinden i øjne mens han stille lage armen om mod den anden side ” du betyder også meget for mig ” visket han stille og lod hovet stille røre hindens panden ”der skal ikke ske dig mere ondt ” visket han Rolige hun var alt for Durion han tæket efter alt det her ville det kun være at hun skulde ha det godt ikke dårligst mere Rolige og med lidt røde Kinder kikket han i hindens øjne hun var mere ind bar en søster for ham hun hadet altid været der men hun skulde stade husket hvor hindens Plas var henne Kroppen med Muskler var næsten over Lulu han nød hindens varme der skulle mere til ind barde det her han sukket lidt det var lidt Mærkelige hvordan det hadet Udviklet sig

[Claire Lulu Klerice]

Det var overvældende, måden han var over hende, hun rødmede og så ham i øjnene med et genert blik. Roligt lod hun sig slappe mere og mere af.
"Det er jeg glad for du siger." Lød det stille fra hende, hun følte sig tryg hos ham, men stadig også lidt bange for at han ville kræve noget nu hvor de delte seng for natten. Claire sukkede stille og gabte derefter, det var sent og hun var træt. Et lille uskyldigt smil sneg sig hen over de fine læber, hendes hale lå ud fra sengekanten og lå helt stille, ørene vrikkede lidt sammen med hendes søde små tær. Durion var en meget flot mand, hvilket var en af grundene til hun rødmede lige nu.

[Durion]

Durion smilet da hun Rømdet og Kørte Hånden over hindens hånd stille og rolige kørte han sine læber hen over Lulus bløde læber de var varme og han rømdet også selv ” jeg er glad for du er her søde ” svagest han stille og rolige rolige lage han hovet mod hindens brust og kunde høre hindens hjerte slag ” jeg er nogle gange bange for at sove viste du det?” kom det fra Durion der var sket meget for ham men han Glemmer aldrig det syn som han fik set af det væsen der styret de onde Racer det var ham som han hadet været op og slås i mod og det var ikke et rat syn en væsen så ondt og så stort med Flammer over det hele og lige så varm som alt mulige det hadet været svært for ham at kunde sove lige siden for han så altid det væsen stille kørte han sin hånd op mod lulus hånd og krydes hindens finger med hans

[Claire Lulu Klerice]

Claire så lidt væk og rødmede stort ved følelsen af hans læber, hun vidste ikke hvordan hun skulle reagere og sad bare stille. Det var underligt at mærke hans hoved ved hendes bryst, men af ren refleks lod hun hånden nusse hans hår blidt.
"Nej, det vidste jeg ikke. Hvordan kan det være?" Spurgte hun bekymret, det lød bestemt ikke sjovt at være bange for at sove. Et stille afslappet suk kom fra hende, hun sad godt her og blev bare ved med at nusse ham. Hendes anden hånd mærkede hurtigt hans, som deres fingre flettede sig sammen. Endnu engang rødmede hun stort og slog let med halen mod gulvet.
"Jeg passer på dig i nat." hviskede hun stille, han skulle vide hun var der for ham og selvom hun ikke var den store trussel, ville hun passe på ham så godt hun kunne.

[Durion]

Durion sukket lige så stille og kikket op på hinden da hun begyndte at nusse hinden ”en kriger har altid onde drømme som andre ikke forstå ” svaret han stille og putte sig godt ind til hinden men han sagde nu aflive vel ” jeg så ham ” svaret han mens han rystet lidt ” jeg så kongen over Cahos ” visket han stille og rolige ” han hjem søger mine drømme helle tiden og der for kan jeg ikke sove sådan et syn Glemmer man ikke ” det var ham der såret mig sådan vis det ikke var for min rusinge hadet han sloget mig Ihel ” en tår geld stille ned af hans kind han var som ild og skygge på sammen tid der var ikke noget være ind dem jeg tor nok det var deres leder og vis det ikke var har jeg ikke lyst til af møde mørkes fyrste ”

[Claire Lulu Klerice]

Det gøs lidt i hende, hun følte virkelig med ham og nussede ham blot endnu mere i håret og videre ned i nakken. Hendes hjerte slog roligt, hun var faldet helt ned og nød at sidde her med ham. Hun gabte en del og lukkede nu stille øjnene i.
"Jeg er glad for du overlevede. Du er en god kriger og jeg er kun tryg ved tanken om at du bliver den næste konge." Hviskede hun blidt, men søvnigt. Hun halvsov næsten, siddende op i sengen, lænt godt tilbage med ham til at varme sig sådan som han lå halvt ind over hende. De røde kinder var der stadig. Hun var beæret over at ligge her med Durion og hun glædet sig til at vågne i morgen, der var bare et problem, hun havde ikke tænkt over hvor tidligt kongen normalt stod op og kiggede efter alle ansatte.

[Durion]

Durion rejste hovet stille op og kikket stille på Lulu stille kysset han hinden men holdet i længer tid han ville blot have en hos sig og han hadet tænkt sig det skulde være Lulu han viste det ville blive svært Durion Glædet sig også meget til i morgen durionn håbet på at der ville ske noget godt for det ville de bægge to have godt af det oven på det der sket han sukket stille og rolige mens det var en ra Fløse der var over ham men det var sikkert ikke noget han smilet stille han håbet på hun ville gengælde han sukket stille og rolige mens durion logget øjne

[Claire Lulu Klerice]

Halen strakte sig med hendes tær, hun skød ryggen kort og så overrasket mod Durion som kyssede hende. Kinderne blussede voldsomt op, hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, men alligevel kyssede hun igen. Hendes øjne lukkede i igen, det var noget at vågne op til når man sådan halvsov. Det føltes rart, endelig at mærke noget så dejligt og ømt, hun havde savnet en mand, hendes nu ekskæreste, havde hun jo ikke set længe. Claire sukkede i kysset og brød det så.
"Jeg er træt, skal vi ikke ligge os?" Spurgte hun stille. Det var dejligt, men det ville føre i en forkert retning.

[Durion]

Durion smilet stille og nusset hindens kind ” jo lad os sove lidt ” visket han stille stille lage han sig ned og lage arme om Hinden og trykket sig ind til hinden Durion faldt i søvnen for første gang sov han tryk men snart skulde solen op og så ville dagen også starte på ny over byen det var ret at have en tæt ind til sig han var træt hvad mund der ville mund der skulde ske i morgen noget godt måske det håbet han i var fald der var noget rat over det her men de måtte mådes i Hemlihed ind til den dag hvor de kunde være sammen og hun hadet gjort sig fortjent til ham han viste ikke hvad der Skulde gøre han sukket tærte men godt han smilet stille og rolige