en krig

[Durion]

dagen var som mange ander dage solen skinden og der var stille og rolige men stille og rolige var der nu ikke kors hadet sloget til igen mange men var faldet og der var blivet sagt ratrane for det meste af det men kongens søn Durion var oså i plant og hadet en fin rusting på som hadet set beder ud en Prins skulde jo se godt ud men ikke mere ind det hadet Durion kom riden på sin flotte vide hest mens resten af flokken var på 20 men de red og kom ind til slotte hvor hans far kom Durion hoppet ned og landet med et bum! " de var for mange far vi kunde ikke holde dem i stand de var doppelt sår mange som os " durions far så lidt å ham med et lidt vrdet ansingt udtryk men en tår gled også ned fra ham han lage stille arme om durion " tag i ander hjem og få ondet jers sår jeg får lidt hjelp her inden fra " svaget kongen og vendte sig om med sin søn " du klaret det godt min dreng du kaldet det godt " Durion så lidt ned han var vred inden i sig selv fordi han ikke kunden gøre det godt nok men han ville ikke sige det til sin far det var han for Adlige til han sukket let og fjernte noget af det lange hår væk mens han kikket rundt på alle tjenneren de kom inden for op af trapperen hvorefter hans far førte dem op til Durions seng og lage ham der " her min dreng lig dig stille ned så finder jeg din Tjener " kongn vente sig om og gik ud på gange hvor han begyndte at røve " Lulu Lulu kom så her og der skal være vand og sprit med til at rense din herres sår " han vente lidt for af høre om hun hadet hørt ham vilket han ikke troet han hadet

[Claire Lulu Klerice]

Dagen indtil videre var gået med at gøre rent, rede prinsens seng og gøre klar til han engang ville vende tilbage. Det kom bag på hende at de allerede vendte tilbage da hun hørte kongens stemme, hun kom løbende, nejede pænt for ham og smilte svagt.
"Javel Deres nåde." Lød det blidt fra hende, hun bøjede hovedet og skyndte sig at finde de ting der var blevet talt om. Da hun skulle fyldte noget vand i en spand, kom hun til at vælte det og hun kom også i tanke om at hun burde koge det så det var fri for bakterier. Hun slog sig selv i panden med flad hånd, så dum hun var. *Pokkers også, jeg kludre da også i det hele tiden, og så nu, hvor han har brug for mig mest.* Claire blev altid bare kaldt for Lulu, det klædte hende egentlig også bedre, Claire lød mere seriøst og alvorligt, men hun havde et sødt og uskyldigt udseende, så hvorfor have et alvorligt navn? Hun ledte efter håndklæder, klude og forbindinger i tilfælde af det var meget slemt. Så fandt hun spritten og en fin lille trævogn at sætte det hele på. Vandet blev færdig med at koge over ilden, hun hældte det over i spanden og gjorde vognen klar, da hun var færdig begav hun sig mod hans værelse i håb om det ikke var for slemt.

[Durion]

kongen durions far vente og vente han bliv Irterte til siste " Claire Lulu Klerice " kom det rømben fra ham han sukket og måtte vente igen og igen på at der skulde komme en hun var kolset men hun gjord vad hun skulde et dyr var bar et dyr og det skulde det også være men sellf skulde man behanlde det godt Durion satte sig på en bæng mens han lage armen for af støtte den det blåte lidt der fra han viste godt at Claire var klosset men han kunde altid betro sig til hinden vis han manglet noget hun var også glad for ham som han var for hinden men han skulde nok ikke sige alt for meget Durions brunge hår som han hadet foget fra sin far af hang ned af panden på ham mens sværet lå og flød durion måtte prasset tænderen sammen for ikke af bide i smadet " CALIRAAAAAAAAAAA" kom det nu syrt fra durions far som gik fram og til bage nu han skulle sikker sig for at hans enste søn fik det godt igen han sukket og lage hovet på skå

[Claire Lulu Klerice]

Claire bed sig i læben, hun ville ikke skynde sig for meget, for hvad hvis alt sammen væltede rundt i vognen. *Han lyder ikke for glad.* Tænkte hun nervøst, hun nåede frem og så undskyldende på kongen. Hun nejede pænt og bøjede hovedet som tegn på respekt.
"Undskyld, spanden væltede og jeg glemte at koge vandet og det hele gik bare galt, men jeg har det nu og jeg lover intet går galt nu." Lød det stille fra hende, hun kiggede forsigtigt op og bed sig i læben igen, mon det var godt nok? Vandet som havde været kogt, var begyndt at køle ned så det ville være varmt, men ikke brændende. Prinsen skulle nødig skoldes. Claire rettede på sin uniform og sit hår som sad lidt pjusket. Hendes hale lå ned, som tegn på at hun langt fra var glad for alt det her.

[Durion]

durion hørte der var stmmer unden for * for pokker da hvorfor er min far altid sår hår mod ander helle tiden[/b]* han sukket lidt og så ud mod døren tæk at han skulde være konge en dag men lige nu var han altså ikke andet ind bar en prins det måtte han jo leve med kongen vente sig mod hinden og så ikke for glad ud " se du bar at komme der ind inden jeg gør noget som jeg fortryder seser din kloset unge " svaget han lidt vrdet og gik igen med hastig skridt han var slet ikke i godt humøger lige nu en paladin skulde man ikke lege med i sær ikke når man var sur Durion bed tenderen lidt smamen han ville ønske han kunde få den her af det stammet alt for meget til han kunden gøre noget som helst hve det

[Claire Lulu Klerice]

Det løb hende lidt ned af ryggen ved de ord, hun nejede bare igen og skyndte sig ind til Durion. Der var stadig en smule frygt i hendes øjne, hun havde jo set hvad kongen var i stand til, selvom hun tvivlede på der ville ske hende noget. Claire kørte vognen ind og lukkede døren bag sig, hun smilte svagt til ham, men så så bekymret på hans arm. Da hun gik over mod ham, var hun lige ved at falde over hans sværd og lige ind i ham, men hun fik stoppet sig selv inden at hun nåede at falde ind i ham og hans arm. *Det kunne have set kønt ud* Tænkte hun og smilte skævt.
"Det var tæt på. Her, lad mig se på Deres arm Herre."Lød det blidt fra hende, hun tog hans arm forsigtigt og undersøgte den, hun fandt frem til såret og begyndte at vaske det til at starte med. Lige så forsigtigt, hun skulle rense det bagefter, med sprit og det ville svig helt vildt, noget hun ikke glædet sig til. Det var jo ikke sjovt at gøre noget der skulle gøre ondt på ham.

[Durion]

Durion to sin hånd til sig " nej nej... den ...den har det fint " sage Durion i det hun skulde til af vakse den han løj jo det viste han godt selv han gav et smerten Ansikt der fra han sukket lidt " jeg ville heller have den her af den kvæler mig " svaget han hurtit og vente sig og paget på spænderen som lå på rykken det ville måske hjælpe bar en lille smule på ham svedet kom ned fra hans ruk han kunde ikke holde det ud mere nok var han stærk men sår stærk var han heller ikke dvæge hadet bygget den og der efter elver sår den var rat tung af have på det var som tunge sten som hang på ham han ville i var flad være mere glad vis han kunde det der han sukket let igen og så ring om kring hvad pokker skulde han gøre hvad det han viste hvad hun snakket om hans far kunde godt være lidt hår " og forrasten Unskyld min far han kan godt være lidt hår en gang i melmen "

[Claire Lulu Klerice]

"Stædig som altid." Hviskede hun for sig selv med et smil, hun havde efterhånden lært ham rimelig godt af kende, hun rystede på hovedet og smilte sødt til ham. Så begyndte hun at hjælpe ham med at få den tunge genstand af, det var ikke fair at hans trætte krop skulle ikke bære på den. Claire var ikke særlig stærk og hun fik den kun lige af ham før at hun faldt forover med den og rodet lidt rundt nede på gulvet inden hun kom op.
"Hov." Lød det fra hende, hun smilte opmuntrende til prinsen og tog fat i spritten. Hun kiggede på ham med et undskyldende blik, tog en klud og hældte sprit på den til den var gennemblødt. Roligt greb hun fat i hans arm igen, hun lod sin hale glide op til hans kind, nussede ham blidt med sin hale og gav ham så et stykek stof rullet sammen.
"Her, bid i den her." Bad hun stille, hvorefter hun så forsøgte at rense hans sår med kluden med spritten.

[Durion]

durion så sig om kirng og mærket nu hindens hal om hans kind han rømdet let og bed sår ned ikke fordin det ville komme til ar gøre ondt man kunde se hans tore ar han sukket let han kunde ikke forstille sig at han kunde komme til at gøre ond over hovet men hun hadet noget i sig som han kunde ikke lide den måde hans far hadet gjordt han så sig om kring svedet kom ned af ham men det lette da da han fik den store palde rusitng af han smilet kund af det og gjord ikke det helt store men han kunde godt lide at der var noget galt med det hans hånd forden gjord ondt han så sig om kring mens hun begydte at rense det

[Claire Lulu Klerice]

Da hun var færdig med at rense det, forbandt hun det, hendes rolige smil havde sin effekt på de fleste hun tjente. Det plejede at skabe en ro. Claire tænkte lidt, hun var stadig lidt nervøs for at kongen ville straffe hendes dårlige arbejde, selvom hun virkelig kæmpede en kamp om at være rigtig dygtig. Hun kom i tanke om sin elskede kæreste som var langt væk lige nu, hun sukkede og prøvede at glemme lidt om ham. Det gjorde ondt at tænke på dem hun savnede, både hendes kæreste og hendes elskede mor som var blevet slået ihjel af hendes egen far.
"Er det bedre?" Spurgte hun stille, hun håbede sådan at det var godt nok, ellers ville hun have en vred konge på nakken. Claire var meget træt, men det kunne kun ses på hendes øjne lidt, hun holdte sin krop ret og smilte venligt som altid, hendes hale svejede fra side til side. Det var umuligt at være helt vildt trist i hans nærhed, han havde altid behandlet hende godt.

[Durion]

Durion så sit til bage han sukket let og så så på hinden igen med et stille smil, han lage stille en hånd på hindens kind " du er en smuk væsne og du er sød og skøn " svaget han stille og rolige han kysset hinden på kinden en gang mens han gik ud op altaen og så ned til den kolinge have hvad pokker skulde han gøre lige nu han kunde godt tænke sig af få noget godt ud af det hele han så stille op på halen han så igen på claire han så sig rundt mens sturdete hinden lidt hun var sød han satte sig ned i en lene stol og gav teng til hun skulde komme og sette sig hos ham han hadet brug for ldit om sog han sukket lidt mens hans øjne så op på den smukke hemle hvad skulde han gøre han sukket igen hvad pokker skulde der ske

[Claire Lulu Klerice]

EN rød farve blussede i hendes runde kinder, det var ikke lige ventet at blive komplimeret af selve prinsen på den måde. Hun tog stille fat i sin hale og pillede genert ved den, hun smilte svagt og svingede hele sin krop fra side til side som en lille genert pige. Så stoppede hun og kiggede efter ham som han satte sig og gjorde tegn til at hun skulle sætte sig. Claire vidste hvilken status hun havde og den var bestemt ikke særlig høj. Hun satte sig nede ved hans fødder og smilte stille op til ham.
"Det var pænt sagt, det De sagde før Herre." Mumlede hun genert og rødmede igen bare ved tanken om at være blevet kaldt smuk af selve prinsen, det var virkelig stort. *Jeg er nød til at tage mig lidt sammen, tænk hvis kongen så mig rødme sådan, han ville få den helt forkerte ide og så må jeg nok ikke arbejde her mere.* De varme brune øjne så roligt på ham, hun lod blikket glide ned mod såret, det bekymrede hende lidt, men mon ikke han ville komme sig hurtigt nok.

[Durion]

Durion smilet stille vis kongen så af de to flite med hinaden ville han nok blive sur men Durion gjor som det passet ham des uden sår skulde han jo også snart finde en af gifte sig med han så ind i hindens øjne og lage hånden på hindens Kind og nusset den " jeg holder meget af dig claire det skal du altså vide " svaget han han mete det han sage de to kunde virklige godt sammen han så ned på hinden mens han forsate nusset hinden og kørte hånden ned af rukken han lage hvodet mod hindens pande og gav et kys på kinden mens han lage panden mod hinden " jeg ville "ønske jeg ikke var Prins sår ville jeg ha valt dig som kone" det han sage mente han sårte var begydte af hele det var hans paladin kræfter som gordet sår dan at det kunde hele durion sukket stille og rolige

[Claire Lulu Klerice]

Det kom virkelig bag på hende at han sagde sådan, hun rødmede og blev helt forvirret og lidt skræmt, hun kunne dog ikke lade være med at lade halen vippe glad fra side til side af hans nussen. En svaghed hun havde og som fik hende til at bukke under tit. Claire bed sig i læben, hun vidste virkelig ikke hvad hun skulle vide, tænk at han lige havde sagt at han ville have hende som kone hvis han ikke havde været en prins.
"Jeg..... Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal sige." Lød det forbløffet fra hende, hun lagde hånden ned i lommen hvor hun havde et brev fra sin elskede, hun måtte være stærk, selvom Durion bestemt var en fristelse. Claire kunne sagtens udnytte denne situation, men hun måtte tage sig sammen, det var den hun var en gang, nu ville hun holde sig til en mand og den mand var desværre meget langt væk lige nu. *Jeg kan ikke lade mig påvirke af det her!* Tænkte hun stædigt og bed sig i læben, hendes blik faldt ned og hun blev helt stille.

[Durion]

Durion sukket let og så ned han vente blikket væk fra hinden og så op mod helmen måske skulde han stoppe mens lenge var god han sukket han måtte ind se det sårdan en som hinden ville nok ikke have sårdanne en som ham han så igen ned mod clara og viste ikke helt hvad han skule gøre af sig selv hvad pokker skulde han gøre han ville godt viste sin Kærligehed de hadet kendt hinaden i sår lang tid og det kun beder og beder han håbet bar sant at hun ville bugge under for ham han måtte bar gøre sit han foldet hænderen og formte et hjerte af Krustal " her et lille bevis på det " sage han og satte den i en kede mens han gav den rundt om hindens hals hvad skulde han mund gøre han håbet bar det var nok til hun ville bugge under han så på hinden med varme øjne han snavet en til af vægge ham om morgen og sårdan af han kunde elskdet ham forden han var

[Claire Lulu Klerice]

Prinsen var en hun virkelig holdte af, de havde været meget igennem sammen og hver gang hun var blevet ked af noget fra hendes fortid havde han været der for hende. Claire bed sig i læben, hun kunne ikke stå for krystaller eller nogen form for ædelstene, hendes øjne blev store og hun så ned på smykket som nu hang om hendes hals. Hun måbede lidt og vippede med sine katteøre, hun så op på ham og vidste nu for alvor ikke hvad hun skulle sige. *Hvorfor skal det være så svært?* Spurgte hun sig selv, ville hun nogensinde kunne tilgive sig selv for at være sin egen kæreste utro, for et øjebliks svaghed? Claire rystede på hovedet, hun rejste sig og gik ud på altanen og så op mod stjernerne. Et lille suk kom fra hende, hun så ned på smykket.
"Det er mere end hvad jeg kan tage imod." Lød det så stille fra hende, hun vendte roligt rundt og så på ham, så gik hun hen til ham og kyssede hans kind blidt. Det ville aldrig gå, hans far ville da gå helt amok hvis han fandt ud af det. Og hvad ville der så ikke blive af stakkels Claire?

[Durion]

Durion smilet og gav et kys tilbage men den her gang på munden han holdet det rolige.Rolige lage han hånden om hindens ryk og nusset den lig sår stille han holdet sår meget af hinden han var lige glad med hvad hans far ville syntes han sukket stille og rolige og lage hovdet sår tæt som over hovdet muliget vis de kunde holde det i varfald ind til han bliv konge sår ville det være skønt han nusset hindens øre nu han viste vor hun kunde lig hvor og det var kund godt han ville slet ikke sige noget overhovet han logget stille øjne og håbet på hun ville gengle det han hadet det meget lige nu han ville bar have en som var tæt på ham og han kunde komme til når han var ked af det nok var hans far en sur gnaven konge men han hadet jo også sin gode sider man skulde bar finde dem han viste at de bægge kunde lide hinaden sår hvorfor gemme det? han håbet bar på hun ville gengele det kys han hadet gidet hinden

[Claire Lulu Klerice]

Stemningen i følge hende var begyndt at trykke lidt, det var ikke sjovt mere, hun havde en kæreste og tanken om at hun aldrig ville kunne få noget med Durion gjorde jo ondt. Tænk hvis kongen blev sur, hvad ville han ikke gøre? Og hvad hvis han ville have hende til at gøre noget som hun ikke ville, havde hun så et valg? Mange af sådanne spørgsmål kørte rundt i hendes hoved, hendes øjne flakkede vildt og hun tog sig forvirret til hovedet som hun fjernede sig fra ham og så ned i gulvet.
"Deres nåde, De ved lige så godt som jeg at det ikke kan blive til noget det her. Desuden har jeg allerede en mand i mit liv. De er min bedste ven, noget jeg heller ikke må føle for Dem, men sådan er det altså og det vil jeg ikke have lavet om på." Lød det stille fra hende, hun så op mod ham med et trist blik, hvis han ville, kunne han bruge den magt han havde, men sådan var han da ikke. Vel? Durion kunne jo få præcis det han ville have, hvis bare han bad om det. Et knips med fingrene og hun lå ved hans side og gjorde alt hvad han sagde hun skulle. Sådan fungerede det jo, med tjener og herre.

[Durion]

Durion så stille ned og sukket lidt ” du har måske ret i noget der ” svaret han stille mens han gik ud på Altanden nej det gik måske ikke det de hadet gang i hvem hvem pokker kunde så lig ham ingen vel han lage hovet ned mod sine arme og kikket lidt rundt på Byne hvad var det vær at være konge søn når man ingen hadet at dele den med han sukket rolige mens han så rundt hvad skulde der mund ske med ham hvad skulde der ske med ham det kunde han godt tænke sig af vinde noget mere om men hvordan skulde det mund gå med ham der var ikke meget af gøre lige fortiden måske skulde han bar gå i seng og sove dagen væk Igen han sukket stille og rolige mens han kikket rundt igen der var lidt halt Koldt udenfor

[Claire Lulu Klerice]

Det gjorde ondt at se ham sådan, Claire så ned i gulvet, hun skamte sig, for hun havde en anden og alligevel ville hun så gerne give efter for fristelsen i Durion. En lille tåre gled ned over hendes kind, hun vendte sig rundt og begyndte at gå mod døren, hun skjulte sine tåre og løftede så hovedet.
"Ellers noget De mange Herre?" Spurgte hun stille, det kunne jo være han havde brug for andet. Claire håbede bare det var godt nok det hun havde gjort, for hun ville ikke gøre kongen vred, alt andet end det. Hun ville så gerne blive på slottet, hun elskede at tilbringe tid med Durion og håbede at de ville lave noget specielt sammen snart. Det savnede hun sådan. Uden hun vidste det, ventede der er brev på hende i hendes kammer, hvad stod der mon?