en ny eventyr

[flint]

Dagen var som sår mange ander dage men i dag var den bar lidt Trist og sort det var som om folk ikke gad af være ud i men flint måtte tage sig af sin rute som gik gemmen skoven man kunne ikke se han vinger i nu Flint så sig let om kring skoven så så dyster når der var let toget han smilet let for sig self han kunne ikke vente med af komme hjem til sin ajen fammile igen han sanvet sin kone og sin søn rolige vente flint hovet rundt da han syntes han hørte en lyd men det var vist ikke noget af lige vel han sukket lige sår stille da det ikke så ud til af være noget så vente Flint sig om igen og begydte af gå langst stinge for af være sikker for af der ikke var nolge væsner her i riget som ikke skulle være her hvad være var måske kunne han støde ind i CHaos noget som han ikke lige hadet lyst til med det sammen flint så nolge dyr løbe rundt han smilet og fandt sår et sted hvor han kunne spise sin mad pakke det sorte hår fløj let om kring ham Flint to så hånden ned i sin takse og fandt noget børd han skildte det ad for af spise noget

[nadariz]

Mesha for gennem skoven, mens hun holdt et stramt greb om overarmen, hvor bloddråber piblede frem mellem fingrene. Med et hvæsende gisp stoppede hun op og tjekkede såret, en yngre minsku havde lavet, og hun forbandede væsnet, selvom hendes forpustede åndedræt gjorde det svært at få bandeordene frem.
Et vindstød legede med hendes pels, og hun gøs, krøb sammen op mod et træ og slikkede blod af fingrene. Ræveørene drejede sig efter skovens lyde, og i takt med, at hun faldt til ro, vovede hun sig videre mellem træerne. Da lugten af en madpakke nåede hendes næsebor, hævede hun hovedet og lukkede øjnene. Før hun vidste af det var hun i retningen lugten kom fra. Forventingen om maden fik hendes mave til at knurre. Hun stoppede brat, da lugten af mad blandede sig med en anden lugt: Lugten fra ...
Mesha samlede øjenbrynene og sneg sig det sidste stykke. Den sorthårede mand havde hun svært ved at se væk fra, og for en stund glemte hun alt om maden.

[flint]

hørte ikke nget som helst hva skulle flint kikket sig i aller Radinger og da der ikke så ud til af være noget ikke særlige lang tid efter sage Flint noget " åå det kunne være godt af få struket vingern " stille vente han sig om og lod sine vinger komme til syne han var ikke bange for af vise dem men han var heller ikke sår gald for det da der var mange mensker som måske kunne gøre ham ondt han smilet rolige igen og to sår sine to svær og stille dem fra sig mens han basket med sine vinger let og lyste mere op Flint fornemmte nu en framte Person ikke noget ondt eller noget hvad kunne det dov være flint smilet og så sig let rundt efter den person som studerte ham men han kunne ikke se person for de det så ud til af hun var for langt væk stille lage han hovet på skå og fandt en bog fram for af læse den " hmm hvor noget jeg nu til AR her er det " flint begydet af læse og bliv op slukt af sin ajen verden

[nadariz]

Smerten fra skulderen bragte Mesha ud af trancen, og hun lagde hånden over såret uden at slippe det, hendes hoved først havde fortalt hende var et menneske, med blikket. Da det gik op for hende, at han havde vinger, forsvandt den sidste rest af hendes usikkerhed, og hun havde svært ved at blive siddende i det skjulte.
Med øjnene spilet opmærksomt op og ørerne rettet mod den underlige skabning, sneg hun sig gennem buskene i en cirkel om ham. Hun trak knap vejret, da hun nåede de buske, han havde bag sig, og så lydløst, det var hende muligt, krøb hun ud af buskene; sørgede for at holde sig uden for hans synsfelt.
Perlekæderne om hendes hals klirrede sagte, og de mange farverige fjer, hun havde prydet sig med, svajede frem og tilbage i takt med hendes bevægelser. Bæltet om hendes hofter var tynget til den ene side på grund af dolken, hun havde siddende i det. Den var halvt skjult af kaninskindet, som lå over den.

[flint]

flint hørte godt af en person nærme sig eller et dyr han så ikke på hinden men tog en bid af brødet og lage noget til side " du skal ikke være bange for mig lille ven jeg er godheden self jeg angriber kun vis der er nolge som ville skade mig Flints vinger forsvandt lang somt igen han vendet sig ikke om men lage sår hånden ned sår Meshas hovet ville kunne snuse til den eller næse han var ikke bange og det måtte være noget rat for en Kvinden som hinden han vente hovet lige sår stille for af kikke han var nys hvad det var men han kunne gætte sig til af hun var en pige som hadet værte her ude i ragtit lang tid han smilet stille og rolige mens han studere hinden stille og rolige noget godt hvar der da sket i dag Flint kunne mærke vinden i sin hånd den var let koldt men hvad skulle han gøre hved det han var jo på vagt han ville ellers godt hjem men der var jo lang tid til det han sukket lige sår stille igen og logget øjne og nød det alt

[nadariz]

Mesha lod næsen berøre hans håndflade og mærkede sig ved hans duft. Det var ikke et menneske, konkluderede hun, mens hun placerede en hånd på hans lår og rettede sig op for at se nærmere på hans ansigt. I næste øjeblik forsøgte hun at finde hans vinger, og da det ikke lykkedes, trak hun op i hans tøj for at se ind under det. Der kom et frustreret fnys fra hende, fordi hun stadig ikke kunne finde vingerne.

[flint]

over af kvinden tog hans tøj af hvad Pokker hvar hun for en han studerte ræv "jamen god dag med dig " han gringet FLint bliv helt rød i hovet hinden ragtit mens hun studtert ham men han miste Balansen og fladt bag over han gringet let mens han holdet om den Mensklige let og lage hovet let på skå hun hadet jo ikke noget tøj på han stor rømdet let men smilet bar af det nu håbet han da ikke af han bliv syg af det her men ellers det var ikke til af sige hvad hun var han nusset hinden let bag øret og smilet til hinden " hvad du for en dig har jeg ikke set før "

[nadariz]

Mesha var væltet over ham, efter han havde mistet balancen. Eftersom hun ikke kendte til blufærdighed, rørte det hende ikke, at hun var nøgen, og en lok af hendes hår gled ned fra skulderen og strejfede hans kind. Hun stivnede på stedet, da han begyndte at nusse hende bag øret. Hendes øjne gled i med et veltilpas smil, som om hun igen havde glemt tid og sted.
»Mesha,« mumlede hun som svar på hans spørgsmål. Hendes buskede rævehale strøg langsomt frem og tilbage, mens hun svajede i ryggen, og bæltet gled fra hendes hofter ned på hendes talje, så dolken blev synlig.

[flint]

flint kunne ikke lade være med af smile han studerte hinden ragtit og viste ikke helt hvad han skulle gøre hvad hadet hun gang i han måtte husket på af han var en gift mand han suderte hinden let "smukt hvor kommer du fra " et stille smil berdte sig over hans lebe men så sår på såret det måtte da gøre ondt det her " du er såret " han så let Bekymerte på hinden og rejste sig lang somt op af et træ gad vide hvad hun var for en han hadet ikke set sårnen et væsen før måske var hun et nyt væsen som lige var kommet fram for sit skjul et stille smil spradet sig over hans læber mens han studerte hindens let pjusket steder han forsatte med af nusse hinden i ørte da det så ud til af hun kunne lide det hvad skete der lige nu

[nadariz]

Mesha kom med nogle veltilpasse lyde, stadig optaget af at blive nusset bag øret. Hun strakte sig efter ham, da han rejste sig, indtil hun snublede, kom i bevægelsen væk fra hans hånd og missede med øjnene, som var hun lige vågnet fra en drøm.
Forvirret så hun rundt, bakkede væk fra ham og lagde igen hånden over såret. Med en grimasse af smerte krøb hun sammen ved en væltet træstamme og stirrede på ham gennem lokkerne af pandehår. Hendes ræveører lagde sig fladt tilbage, før de rejste sig; rettet mod ham.

[flint]

Flint så på hinden let " det går ondt ikke " flint rejste Rolige for af finden en plandet som han viste var god mod gifte han fandt en blå blomst og begydet af skygge let på det " det ville nok komme til af svig let du må unskylde vis der sker noget som du ikke bryder dig om " flint så rolige på hinden hun hadet brug for Hjælp han lage stille det på sår giften kunne komme ud ind til de noget hjem " jeg er nød til af tage dig med hjem " svaget flint stille og rolige han bøge sig ned for af samle hinden stille op han to en tæppe om hinden så folk ikke skulle se hinden helt nøgen de var nok ikke sår vand til det som han var rolige begydet han af gå hans hjerte hammert han to sin takse mens han hadet hånden om den en bale på Mesha " stakel hvad har du da ikke værte i gemmen " flint hadet ondt af hinden

[nadariz]

Mesha hvæsede, da planten blev lagt på hendes sår, men hun gjorde ham ikke noget, selvom det gjorde ondt på hende. I stedet klynkede hun og så op på ham med blanke øjne. Heller ikke, da han samlede hende op, strittede hun imod. Der var noget beroligende ved hans stemme, der fik hende til at lægge hovedet på hans bryst og lukke øjnene. Hun kunne næsten ignorere smerten i skulderen, som nu kun var en forstyrrende prikken i såret. Da han lagde tæppet om hende, prøvede hun at fjerne det, mens hun mumlede:
»Nej!«
Fordi hun ikke var vant til at have stof om sig og følte sig fanget af det.
»Hvor skal vi hen?« spurgte hun og forsøgte stadig at få tæppet væk.

[flint]

Flint så på hindne han kunne ikke tvinge hinden men folk ville se forkert på det han nød af mærke hinden tæt på sig han smilet stille og rolige " vi skal hjem til mig du få brug for vile og vame i nat da det bliver koldt og mad " flint prøvet af holde tæbet om hinden " du er nød til af have det på et kort øje blik der vor vi skal hen er folk er ikke vand til af se en nøgen kvinden " flint smilet rolige til hinden og begydet af af gå hjem adet det var ikke som ander gang han hadet hjulpe folk hinden her hadet bøde brug for Kærlhed og om sog men vågen skulle han give hinden det

[nadariz]

»Jeg vil ikke have tæppet på,« hvæsede Mesha og hev og flåede i det for at få det af. Da det lykkedes hende, var hun ved at falde ud af hans arme, og hun greb fat i ham og klamrede sig til ham for at undgå det, så hendes bryster blev presset mod ham.
Med et hurtigt åndedræt så hun ned, før hun hviskede:
»D-du må ikke tabe mig. Hvorfor skal vi hjem til dig?« Hendes øjne søgte hans, og hun så kun ud til at være blevet mere forvirret. »Hvorfor hjælper du mig? Hvad er du? Hvad er 'nøgen'? Hvor bor du? Er der andre som dig?«

[flint]

grap hurtit fast i hinden sår han ikke tabet hinden han holdet hinden godt ind til sig han mærket hindens krop tæt på sig og kunne ikke ragtit Flint så i hindens øjne og bliv helt væk i hinden måske kunne hun være noget nyttit " jeg er en engel " visket han rolige han kunne næsten ikke stå på bene men han begydet af gå hen til en hytte som han hadet til rødige hed når han var væk i fliger dage stille åbet han foden med hans fod og bliket var stade ikke på hinden var han virklige faldet for en sår hurtit han satte hinden på sofan og tendet op " jeg tænder op " og i det gjor han det sår der kom dalige varme flint begydet af tage tøjet af sår hun kunne føle sig mere tryk ved ham stille smilet han og gjor sår man kunne se hans vinger igen han lod hinden se dem

[nadariz]

Mesha fugtede læberne, mens hun trak benene op under sig siddende på sofaen. Hun lagde armene om dem uden at slippe ham med blikket. Da hun fornemmede den behagelige varme fra ilden, lagde hun hagen på knæene. I takt med at han tog tøjet af tiltede hun hovedet til siden. Synet af hans vinger fik hende til at lægge ørene fladt tilbage, før hun rejste dem og hævede nysgerrigt hovedet.
»Englene passer på dig,« sagde hun frem for sig, som hun huskede sin mor sige det.

[flint]

Flint så let på hinden han lage hover på skå h hvad hvar det hun gjor men det hun sage fik et smil over ham Flint gik stille hen mod sofan og satte sig hved hinden hvad skulle der ske han prøvet bar af være høflige men der var noget over kvinden der som han godt kunne lide hinden han smilet stille og rolige hvad skulle han gøre han kunne ikke få sig self til men forvor fuget hun sine læber vågen gjor hun vis de skulle have sex sammen var det sår som en ræv han studerte hindens krop og den måde hun lå på var let forføren

[nadariz]

Mesha holdt stadig opmærksomt øje med ham, efter han havde sat sig ved siden af hende. Hun rejste den buske hale, og satte sig på knæ i sofaen, så hun havde front mod ham. Hendes ene bryst blev dækket af det lange hår, og det andet var halvt dækket af hendes mange halskæder.
»Passer du på os?« spurgte hun, »Mor sagde, engle passer på os. Er det derfor, du ...« Hun skævede til såret på sin skulder og lagde en hånd over det, mens hun smilede forsigtigt til ham. »... hjalp mig?« fuldendte hun, »Mange tak.«

[flint]

Flint så på hun vente forten i mod ham han rømdet stille lage han en hånd på hindens kind og så i hindens øjne " jeg ville godt passe på dig " visket han rolige og nød varmen fra en kvindens krop flint viste godt det måske var for kert men hans kone ratte ham helle tiden og sage de ting som han skulle gøre han smilet rolige og lage hovet på skå mens han så ned mod sårte han lage stille hånden der på sår hun kunne mærke en skøn varme som han også self hadet følt "jeg er en engel jeg passer på alle sammen " et rolige smil kom over ham han tæket på hvad han skulle gøre

[nadariz]

Mesha tøvede ved hans berøring. Hun så ikke ud til at være sikker på, om hun skulle trække sig væk eller ej, fordi der var noget i hans øjne, hun ikke forstod. De instinker, der fortalte hende, at hun skulle rykke tættere på ham, forstod hun heller ikke, men det fik hendes hjerte til at banke hurtigere og gav hende en svag rødmen i kinderne.
»Jeg har aldrig mødt en engel før,« sagde hun og bukkede under for instinkerne, da hun nussede kinden op af hans bryst og rørte hans hals med næsetippen; mærkede sig igen ved hans duft. »Jeg kan godt lide din duft.«