Et Maler ri ?

[Durion]

Dagen var næsten gået og folken på Slotte hadet foget fri til af de kunne Slappe af i dag self Durion var på sit Kontor og lave reng skaber op en ful kom fylven hen til ham med et bræv " hu et bræv fra min lære hvad mund han skiver " Duiron begydet af læse og kom med et lille smil da han hadet læst færde " Tja vi må jo se om hun jo er sår god som hun siger..og smuk "Durion lage brævget fra sig og satte sig ned og begydet af skive igen ilden fra Pajsen var tændt sår der kunne komme noget varme i den der hang billed af de tiliger konger ind hos ham de hadet værte de Dygstige i gemmen tiden han sukket let og lage fjern fra sig og to sig let til hovet han ville gætte på af der var et eller andet denne pige ville som ville få hindne til af blive berømt han sukket lidt igen og rejste sig op sårn var der altid med dem og det var også der for af han ikke kunne finden ud af hvem det skulle være hvem den ragtit var for ham

[Yuuki]

Det havde taget Yuuki evigheder at tage sig sammen til at gå ind på slottet, men da hun endelig var gået derind, var folk søde ved hende og hjalp hende til at finde vej til prinsen. I hendes taske havde hun nogle malerier hun kunne vise frem, de var alle sammen af naturen og som regel var der en nøgen skikkelse ind imellem på billederne. Nøgenhed var smukt i hendes øjne. Yuuki smilte sødt til alle hun gik forbi, de kiggede noget efter hende. Hun rettede lidt på sin kjole og håret, hun ville så gerne se helt perfekt ud, så hun følte sig bare lidt værdig til at møde en af så høj en status. Da hun var fremme, gik hun stille ind til ham og stod genert og kiggede på ham. Først sagde hun intet, hun stirrede bare, men så fik hun endelig taget sig sammen. "Godaften Deres nåde." Lød det blidt fra hende med et svagt sødt smil, hun nejede fint i sin kjole for ham og rettede sig så op igen og stod bare roligt og ventede på instrukser.

[Durion]

Durion hørte værken en bank eller noget han vente sig stille om og så på kvinden " ar du må være Yuuki som min lære talte om " Durion gik hen og stod for and hinden " nårrr sår du ville male et malerig af mig " Durion vente sig fra yuuki og tæket sig lidt om han gik hen til et billed af sin far " du er vel godt klar over det er de færset maler der for lov til af male en Konlige ikke du hved vel af det er hårt " Durion lød hår men han mente det ikke han ville bar sige det for det af male et malerig af en Konlige var jo noget " hvad får dig til af tro du kan få dig til af male et af mig,,,, var skod og sette dig ned og fortel " durion satte sig for enden af sit lange skibe bor som var helle ønen malte på de vide fælter var under kongen riget og nolge som sammer badet med hinaden det sorte var vor meget det onde land hadet taget

[Yuuki]

Hvorfor hun rødmede vidste hun ikke helt, hun sank en klump, hun vidste det ville blive en hård opgave, men hun vidste også selv at hun havde talentet til det. Roligt gik hun hen og satte sig, hun gav et kort nik fra sig og begyndte at finde nogle billeder frem. "Jeg er klar over at jeg skal male på noget langt større end dette, men bare for at vise lidt af mine evner." Lød det stille fra hende, hun fandt et billed frem af to elskende i vandet, hvor halvdelen af deres kroppe kunen ses. Alle detaljerne var utrolige, selvom de var ret langt væk da hun malede dem, havde hun fået det meste med. "Jeg ved hvor vigtige detaljer er, så som Deres ansigtstræk, der får det alvorlige og adelige frem i Dem. Deres kropsholdning er også vigtig at få med, samt at få farverne til at være alvorlige, men ikke for dystre." Forklarede hun stille, mange af de malerier der var af hans forfædre virkede så dystre, det kunne hun godt fjerne, men samtidig få det til at ligne et vigtigt og alvorligt billed. Yuuki smilte svagt nervøst, hun lagde nogle af alle sine tegninger frem og gav ham dem så han kunne sidde og se dem igennem.

[Durion]

durion kunne se en lille forbilsen med de to personer og så yuuki " hvem forstiller de af være dem som de tenget efter hvad fik dem til af tenget det " Durion lage Billed fra sig han var meget in pynert over hvad kvinden kunne " jeg vilel have mig et malraig som ser næsten Leven ud jeg ville ikke komme til af line min forfæder helt men det som du siger der lyder meget ragtit men " han rejste sig let op og begydet af gå hen til en bøg rejol for af finde noget med magi han smilet rolige til hinden hun rømdet det var kun godt men han sage ikke noget smuk var hun men vor ville hun bo henden det skulle jo være sårn af han kunne få fadt på hinden med det sammen * hmm måske værlse inden hved siden af* rolige gik han om bag hinden og så lidt på de mange billder hn hadet med han vente stade et svar for billed måtte betyde meget for hinden siden der var to mensker

[Yuuki]

Yuuki havde kun malet et af hende og Kohaku og det var hos ham, hun smilte roligt. "Det var to jeg faldt over i en vandring, jeg spurgte om jeg måtte male dem, de var ret nyforelsket. De ville utroligt gerne have et billed malet og jeg fik gode penge for det. Og et kram med på vejen som tak. En af de mange glæder ved at male folk, de bliver så glade over resultaterne. Mon ikke jeg ville kunne få et malet et billed af Dem som vil få Dem til at se levende ud. Sådan at når man ser på det, føler man at man står foran Dem i egen høje person." Hendes stemme var blid og rolig, men samtidig også ivrig, for at lægge skjul på hvor ivrig hun var efter en udfordring som denne var svært. Yuuki bed sig i siden af sin underlæbe og sad med sin blok allerede, og sit kul. Allerede nu havde hun indprintet hans ansigt og begyndte at sidde og tegne. En hurtig men meget flot tegning af hans ansigt og alle hans træk kom frem. "Se med mere tid, vil De få et helt perfekt billed med krop og det hele." Smilte hun som hun rakte ham sit værk.

[Durion]

durion lage hovet let på skå og lage sine hender på hindens skuller " jo de får jobbet til af male mit billed men bar sår du hved det sår tog de fliste maler 2/10 af male det færde men jo du får jobbet til af male mig " rolige smilet han ned til hinden han kunne aller rade nu begyde af lide Yuuki " kom lad mig viste dig dit værlse " rolige to han hindens hånd og ville hjælpe hinden op " mit nav er forrasten Durion" han sukket lige sår stille og lage hovet let den andne vej det her skulle nok blive sjovr gad vide vro gammel hun var det var vel også lige meget rolige så han sig om kring og kunne ikke ragtit forstå hvad der ville ske og hvad der skete lige nu det var som om han bliv ramt af et eller andet men hvad viste han altså ikke helt self rolige smilet han til Yuuki og gav et kys på kinden han smilet og rømdet ikke over det

[Yuuki]

Det kom virkelig bag på hende at få et kys på kinden, hun storrødmede og vidste ikke rigtig hvad hun skulle gøre af sig selv. Hendes ting blev hurtigt pakket sammen og hun fuglte efter ham, hun vidste ikke helt hvor de skulle hen eller hvornår de skulle begynde. Yuuki glædet sig virkelig meget til at komme i gang, de måtte jo have noget matriale til hende, noget der var langt finere end det billige skrammel hun havde. "Det er virkelig en ære at få lov til at male Dem." Lød det blidt fra hende, hun studerede ham nøje, måden han gik på og hans kropsholdning. Det hele var med til at inspirere og finde ud af hvordan hun skulle male ham. Hendes øjne måtte dog også studere tingene omkring hende, den atmosfære han boede i var også vigtig.

[Durion]

DTja der var vidt på vægen og med Guld malign ikke falsk maling men ragtit Guld
urion studerte også Yuuki fra bryst og sår vider ned af hun linget en ragtit konlige det af hun rømdet var han stor set lige glad med han vente hovet og så op i lofte " det er Ragtit gul maling der er blive sadt på nolge af Munstern det er for af de skal linge Hemlens slot lidt jeg har værte der self af og til men jeg træner for det meste here nede på jorden " et stille smil kom over Durion han vente hovet og smilet sødt til hinden " jeg fik vis ikke Prinsentert mig mit nav er Durion " et stille smil kom over ham han så lidt rundt om kring " tja mange af tinge her har stødet her i ragtit lang tid " De kom nu til en vigtit del af slotte der vor man kunne se hans farfar kæmpe med en Skygge Demon og en Ild demon han stoppet op rolige og studerte det let " det er min farfar som står der han kæmpet i mod en af de Ælste demoner som er her han offert sig sef for af rede byen sår den hadet en fram tid " et stille smil kom over ham " den magi som du kan se om kraser hans sind er kun ind i meget stærk Paladin Fammile som kan ud øve den "

[Yuuki]

Yuuki nikkede roligt, hun lyttede spændt og studerede billedet, det var fantastisk arbejde, men hun ville kunne ligge et andet præg end det der var. Hun fandt Durion meget vigtig i sin person, hvilket udviklede en speciel respekt for ham. Hendes skridt var rolige, hun gik virkelig yndefuldt og smukt i sin fine kjole og sko. Da de stod stille skød hun hoften ud til den ene side og slidsen i hendes kjole kom til syne og viste hendes ben og selvsiddende strømper. Yuuki studerede billedet rigtig intenst, hun ville gerne være inspireret, selvom det nok ikke ville blive et problem. "Utroligt..." Lød det fra hende, hun var virkelig imponeret. Roligt så hun på Durion, han ville blive lige så god en konge som hans farfar, det var hun sikker på.

[Durion]

Durion vente hovet lige sår stille da hun sage Unskyld han så hindens ben og rømdet let af det det var ikke vær dag han fik lov til af se sårn en smuk kvinden jo lige fra som sin Kusine måske men det holdet han sig for sig self han tæket let over om man skulle have en træ kant på et tids punkt med hans elsket kunser han studerte billed let og så igen på Yuuki som om hun ville sige noget til hinden rolige gik Durion tæt på Yuuki og så hinden i øjne og vente på et svar vorfor viste han ikke slef men det var som om af han kunne begyde af lide person der et stille smil og et let Chamern øjne kome fram for ham han tæket sig let om måske ville det ikke passe sår godt vis han blv op daget han så sig stille om kring of studert nolge af de piger som var der

[Yuuki]

Han virkede som en mand der fik de kvinder han ville have, hans blik gjorde hende en smule utryg, hvad havde han i tankerne? Yuuki smilte uskyldigt og sødt, hvad ville der ske hvis hun afslog ham på noget, ville hun blive straffet for det? Allerede nu savnede hun trygheden hos Kohaku, men hun skulle nok få det godt her, det stolte hun på, nu hvor han havde sagt det. Forsikret hende om det. "De siger bare til når De vil have vi begynder med billedet. Jeg står til Deres tjeneste." Lød det lidt lavt fra hende, hun tænkte ikke hun behøvede at snakke så højt når nu han var så tæt på. Roligt legede hun med en tot af sit brune hår, de blide øjne så på ham.

[Durion]

Durion smilet let hun skulle ikke tro af han var sårn en tube han kikket bar efter om der var nolge gode nolge han var jo toralt en dreng som lete efter en brud rolige kikket durion på tiden han tæket sig om " hmm hvad med nu jeg skal stor set ikke noget helle dagen " et stille smil kom fra ham den tryk hed som Yuuki fik af hans lære gjor ham lidt bange eller ikke bange på den side men manden var jo 1000 år gemmel og hun var hvad 18 år eller der om kring et stille smil kom fra ham igen han begydet af gå vor mund de skulle tenge den henne " hvor har du lyst til af male mig henne i stor slaen rider salen eller i den kolinge have hos mig på min Trone hved siden af min far "

[Yuuki]

Yuuki var lidt forvirret, det var jo aften, hun kiggede ud af et vindue på vejen og tænkte sig lidt om. "Så De vil bruge Deres aften på at blive malet? Helt fint med mig. Men Deres nåde, De bestemmer hvor De ønsker at blive malet. Og hvis De ønsker flere malerier end bare et portræt, så sig endelig til. Det ville være en ære." Lød det roligt fra hende. Yuuki fugtede sine læber med sin tunge, dog lidt i skjul da det ville virke uhøfligt i selvskab med en prins. Det var faktisk ikke til at tro, hvordan kunne det være hun var så heldig at få lov til sådan en stor opgave? Hendes lyst til at lade hendes kreativitet flyde var stor, hun kunne få så meget tid til at gå med at male, en sand kunstner. "De siger bare til, jeg følger Dem og gør det De ønsker." Lød det sødt fra hende.

[Durion]

Durion så hun fuget sine læber og det smilet han let af han lage stille håndne på hindens kind og så sig let om kring " jeg ville godt have den bliver malte inden hos mig til af state med og så kan vi jo se om der skulle få flige intersaser i af male mig " han bliket bilt til hinden og begydet af gå hjem i sin rum der gik en lille times tid inden de stoppet han åbet døren og så sig stille til side til side for af finde ud af vad der ville ske når de malte der var en Piano og sår var der ild sted en seng med rød land over og sår var der mere ind bar det han gik stille ud på balkonen og studerte lyset fra et lille hus det var hans lære og hindens beunder som boget der nede eller elsker ov han smilet til hinden og nikket " kom her ud sår kan du se vågen jeg ser byen " han smilet rolige til hinden og så ud igen mod det lille hus man kunne se der var lys og røg ud af

[Yuuki]

"Det lyder som en god ide." Svarede hun med et smil, hun gik med ham, på den times tid det tog, så hun en del af stedet. Der var virkelig smukt og det var helt utroligt så meget hun havde lyst til at male. Et eller andet sted følte hun at hun hørte til der, på grund af hendes påklædning. Yuuki blev imponeret over hans rums udstråling, der var hyggeligt og utroligt smukt. Roligt satte hun tasken fra sig på gulvet og gik med ham ud på balkonen. "Hvor er det smukt." Udbrød hun, roligt lænte hun sig hen over afsatsen og så ud over landet, det var utroligt smukt og hun havde virkelig lyst til at male præcis denne udsigt. "Hvis jeg må, så vil jeg gerne en dag male den her udsigt." Lød det roligt fra hende, hun vendte sig roligt om mod Durion. "Skal vi begynde med Deres portræt? Jeg har brug for et stort lagred og malerigrej." Lød det stille fra hende.

[Durion]

Durion smilet bar af hinden og støj en finger hen af siden på kinden af Yuuki rolige vente han sig om og åbet for love for af kunne sige noget han sukket lige sår stille og lage hovet på skå " jeg skal have et stort malerigrej og sår også noget maling med det sammen " Durion hadet lige noget af logge loven i da der kom 2 Mensker ind gemmen døren han smilet og nikket rolige til dem og gav dem vær en guld mønt vær " tak ders nøde de er alt for venlige " ud brød de to tjerner mens de lang somt gik ud af døren " her er det du skal bruge det er meget fin maling der skal ikke meget til " han gik stille der ud så og ratte let sit hår og sin kappe som sad rundt om halsen den var grøn sår den passet hans Skjorte

[Yuuki]

Roligt gennemgik Yuuki de ting hun havde fået at arbejde med, hun bed sig konsentreret i læben og nikkede stille. Så fandt hun noget af sit arbejdstøj frem, skjulte sig bag det store læred for at klæde om og kom så ud i en hvid top der var plettet med alverdens farver, et par korte shorts som også var meget plettet. Hun satte sit hår op i en høj hestehale og satte en pensel bag øret. "Jeg tænker lidt vi starter med dit portrætbilled, da det er det vigtigeste og sværreste at arbejde med." Mumlede hun stille og allerede nu dybt konsentreret. Roligt studerede hun ham, så begyndte hun at tegne en skitse med et stykke kul. "Prøv at rette Dem lidt, få en stolt holdning og prøv at få den alvorlige mine til at se både alvorlig og venlig ud." Lød det blidt fra hende, hun sendte ham et sødt smil og var allerede godt i gang.

[Durion]

Durion hævet et det en øje og viste ikke helt hvad han tæketp å durion sage ikke noget til det hun spurte om han hadet fortralvt til af studere hinden det var som om han aller rade kendet Pigen han smilet rolige til hinden og kom med et rolige nik han gjor som hun sage og ratte sig og så diraget på hinden mund hun var nøgen ind under den der eller hadet hun bar en meget kort bluse på det var ikke til af sige i nu rolige smilet han til hinden og Sendet Yuuki en Varmt smile det kunne ikke være beder Durion vente rolige på af hun skulle blive færde med hans hoved eller hvad hun nu gik i gang med han gringet lige sår stille for sig self mens han hadet en sang på inden i sig self det gjor af han kunne

[Yuuki]

Det var et stort arbejde, men Yuuki var også utrolig god, hun havde efter en halv time fået en utrolig flot skitse og nu skulle der faktisk bare farve på, maling. Hun følte sig lidt ør i hovedet, hun trængte til noget vand. "Kunne jeg muligvis få noget væske?" Spurgte hun sødt, hun gjorde tegn til at hun var færdig med skitsen og var klar til at male. Yuuki havde kul over det hele på sine fingre, hun gik ud på hans badeværelse og vaskede sine hænder rene, så de ikke efterlod sorte mærker over alt. "Jeg tror det bliver rigtig godt." Sagde hun så, mest til sig selv, men det kunne jo høres af andre.