i mødekom med en Gammel minde

[Durion]

durion så væk han sage ikke noget han ryste på hovet for af komme til tanker men han kunne ikke lide det blik de kom med nu forstod han det han måtte væk her fra han skuppet bogen væk og skyndet sig op på sit værlse han kunne mærke sin magi prøvet af over tag ham det bullert og bavet inde fra hans værlse og han prøvet af få stur på det tåren randet ned af ham han var helt i sjok over vad der var ved af ske han sukket og viste af han ikke kunne det her mere " VOrfor miggg " han skubbet til tingen ved hjelp af magi han stoppet til sist da det så ud til af magien var stoppet han så på tasken og to den med det sammen og to kun de nyvede ting til sist to han sit svær og skunden sig ud på gang han håbet igen ville kunne forstå ham han stod nu ude for and proten og så på den han hadet sit liv det gjor han virklige han hadet den rang han hadet og den famille også han så længe på døren og viste ikke om der var nolge som kikket på ham af han stak af han sukket svagt og så ned

[Artemis & Tess]

Det hele var gået så stærkt, selv ikke Tess havde regnet med at der ville være sket det som der skete. Måske skulle hun ikke have råbt af ham, men sådan som hun havde fundet dem, den måde hun havde lovet sig selv at passe på Artemis, så selvfølgelig reagered hun som hun gjorde. "Hvad skete der Artemis?" spurgte hun roligt. Det tog et øjeblik for Artemis at samle krafterne til at sige hvad der skete, da hun havde fortalt det hele, sluttede hun af med at sige at hun ville finde Durion. Så stak hun af, og efterlod Tess med en masse tanker i hovedet. Artemis løb rundt i det meste af slottet uden at finde ham. Så løb hun ud til porten og så efter ham. "Durion! Hvor er du?!" hun kaldte på ham, men vidste godt at det ikke ville hjælpe, det ville ikke få ham tilbage, men hvad skulle hun ellers gøre? Hun følte sig skyldig i at han var taget af sted. Hun græd stadig, hendes stemme var opløst af gråd. Hendes hår var blevet filtret, for hun var snublet nogle gange da hun løb rundt for at finde ham. Hendes tøj var blevet en smule ødelagt, det betød dog ikke noget for hende, ikke når hun ikke kunne finde sin fætter.

[Durion]

DUrion kunne høre sin kusin en suk kom fra ham " jeg ville ikke vær prins mere " sagen til sig self " det er for et hårt et pras for mig " han sukket han kunne mærke magin komme op i hans hænder " det er ikke noget jeg kan gør noget ved jeg er bar sårn " han sukket og to nolge skridt til proten det her kunne gå glat han ville heller vær sammen med sine befolkine og se vågen det var at vær dem han sukket svagt " jeg kan ikke styger min magi mere " en tår tildet ned af hans kinder han var også ked af det hans stoldthed var knust over det der var sket stille og rolige gik han mod prorten de højes sårler som stod på rade og rakke og lyste nærmste op der vor han gik han sukket svagt " jeg ville vær nu mal som alle ander " stille to han hånd tanget " jeg ville ikke vær en fange mere " lidt fliger tår kom ned af ham vad skulle han gøre han sukket svagt og lage hovet mod døren for af føle den enagi som den hadet

[Artemis & Tess]

Artemis så rundt efter ham, hun blev ved med at kalde på ham, men lige meget hvad hjalp det. Hun kunne ikke få øje på ham, ikke før hun så ham nede ved porten. Hun løb nu hurtigere efter ham, hun ville ikke have at han tog afsted, hvis han gik, hvad ville der så ikke ske? Da hun kom hen til ham lagde hun armene om ham og holdte så hårdt om ham, som hun kunne mønstre. "Vil du ikke nok blive? Vil du ikke nok?" spurgte hun stille, hun græd stadig, bange for at han tog af sted. "Jeg vil gøre hvad som helst.. please.. jeg vil ikke have du tager af sted.." hun hulkede stille, mens hun bare rystede, på grund af gråden som der byggede op i hende. "Jeg skulle ikke have løjet.. det ved jeg godt.. men please bliv.." Mens hun tiggede og bad ham om at gå, kom Tess gående imod dem, hun så på dem med rolige øjne, som alligevel blev lidt mere blide i det. "Bliv," mumlede hun stille, mens hun kiggede på Durion.

[Durion]

Durion bliv lidt forskarte over af hun holdet om ham sår han kom lidt med et suk men han kunne høre hinden grade og vente sig stille om han så ikke Tess overhovet ikke vad kunne da ære vær af blive sammen med dem han nusset hinden stille på rykken og krammet hinden ind til sig ” jeg ville ikke miste jer igen ” kom det visketen fra Durion han kysset hinden på kinden og kramet hinden helt inde til sig vad skulle han dov gøre han fik nu øje på Tess og smilet lidt til hinden han kunne også se af hun også hadet sanvet den del af familen han nikket stille hinden og lod hånden køre ned af Artemis det hun bad om var noget farliget noget men han smilet ” det ved jeg ” visket han stille og lod den lille krop klister sig ind til ham han vente lidt på af Tess skulle komme her hen men han viste nok godt af der ville gå noget tid inden hun ville snakket til ham igen han sukket lige sår stille og så hen mod sin kusine han ville heller se dem som søster for de kunne han beder lide han mærket Artemis bryster mod sin krop og bliv helt varm inden i han lage stille hånden på hans hjerte hun var nok for ung men han holdet af hinden og han ville nok gøre noget mens tess ikke så på det med minder hun ikke ville han fik en tår fram og lage hovet mod hindens ” jeg viste i var noget særliget det kunne jeg mærke for føste gang i kom her ind ” han så stille ned af hinden og fik øje på brysteren som titet fram han rømde lidt men det var ikke særlige meget ovehovet

[Artemis & Tess]

Tess så på dem og trak vejret helt roligt. Måske var hun ikke ligefrem så glad for Durion, men hun kunne i hvert fald godt snakke med ham, hvis hun overhoved havde lyst. Roligt vendte hun om på hælen og gik sin vej, op til slottet og op på sit værelse, så hun kunne komme i seng og være veludhvilet i morgen.
Artemis blev i hans arme lidt endnu, mens hun langsomt faldt til ro, sørgede for at alle de tårer som hun havde grædt, stoppede og forsvandt. Da hun var faldet til ro, trak hun sig ud af hans favn og tørrede hurtigt sine våde kinder. "Jeg.. jeg må vel hellere.. gå op og sove.." mumlede hun stille, mens hun så ned i jorden. Hun vidste ikke om det var det rigtige at sige, på den anden side vidste hun heller ikke hvad hun skulle sige.

[Durion]

Durion sukket lidt " sov sammen med mig i nat " visket han stille og to hindens hænder " jeg sanver af have nolge af likke med " han lage sit hovet helt ind til hinden og nolge tår kom stille ned af ham " ville du ikke nok " stemmen lød helt rolige i ham og han kunne ikke sige af han godt ville med hinden hjem men det kunne han ikke som prins han sukket lidt og lage hovet på skå han ville ikke have hun gik han holdet om hinden lige sår stille og vugget fram og til bage han håbet af tess også ville blive glad for ham en dag han så lidt ned og kysset hindens hals for af gøre det helle godt for hinden han viste ikke vågen hun ville se ud undn rotte haler men helt sikkert fin ud han stoppet de små kys på halsen og løfte stille hindens hage og smilet varmt til hinden han hadet en mærklige følse for hinden

[Artemis & Tess]

Hun så lidt forvirret på ham. Sove sammen med ham? Var det nu også det helt rigtige at gøre? Hun lod ham holde hendes hænder, lod ham lægge sin pande imod hendes. Mens de så på hinanden, tænkte hun på hvad hun skulle sige, hvad hun skulle gøre. Det her var da ikke rigtigt var det? hun havde intet svar på det, så hun var stille og prøvede i stedet for at finde på noget at sige, eller i hvert fald svare på det han sagde. "Okay," mumlede hun stille. Hans læber der havde rykket sig ned til hendes hals, føltes kolde, men det sagde hun ikke højt. Hun rystede lidt mens han kyssede hendes hals tænkte hun på hvad der nu skulle ske. Hvad skulle der ske? Hendes blik var rettet imod hans da han tog fat i hendes hage, men så flakkede det, og hun trak sig væk fra ham. "Så.. øhm.. skal vi gå?" spurgte hun stille.

[Durion]

durion smilet og to hindens hånd " ja lad os gå " svagt han stille og gik stille og rolige med hinden " må jeg høger lidt om din for tid artemis " han smilet stille og gik lang somt væk mod de gammel vide gang man kunne se nolge maleriger på han så sig også om kring han kunne altid godt lide af vær her det gav på en møde truk hed " jeg ville høre aldt " han gik stille mens de kom nærmer og nærmer des han lod håndn styge sig ned over hindens mens han gik tæt på sin kusine " du må tage dig et bad når vi kommer op hos mig det kan være af du få det lidt beder " han smilet svagt til hinden og gav et kys på hindens kind der var fakler om kring det sted de gik han boget self længes nede vor igen kom

[Artemis & Tess]

Da han spurgte om hendes fortid, fik hun det pludselig meget værre følelsesmæssigt, end hun havde det i forvejen. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. Hun havde ingen anelse om det. Hvad skulle hun stille op med sig selv? Hun gik stille med ham, uden at sige noget som helst til at starte med. Hun lagde ikke mærke til hvad der skete omkring hende, mn til sidst sagde hun: "Jeg vil helst ikke snakke om min fortid," hun så ned i jorden, og prøvede virkelig på, ikke at falde sammen igen. Hun ville ikke græde mere, hun ville gerne være stærkere, det ville dog blive svært, når hun ikke vidste hvordan man var stærk. hun svarede ham ikke omkring det med et bad, hun ville gerne i bad, men hun anede bare ikke hvad hun skulle sige som svar, så hun forholdte sig tavs og prøvede i stedet på at holde modet oppe, og ikke tænke på sin fortid.

[Durion]

Durion kunne se af der var sket noget slemt i hindens for tid " det gør ikke noget " kom det stille fra ham de kom elige til hans rum der var mørkt han tændet noget lys som man kunne se noget sår gik han til bage mod hinden og så lidt op og ned af artemis " smuk er du i var flad " svagt han stille og kørte hånden over hindens kind han satte sig sår i en stol for af se om hun ville ligge hos ham " det har været en lang dag " kom det stille fra durions mund " men en god dag " han smilet igen og lod munden og øjne kikke han for stod ikke vad der var sket med hinden men han kunne nu godt for stille sig vågen det kunne ha værte han logge øjne og sukket svagt og han begydet af knappe sin skjote op da der var temlige varmt her inde

[Artemis & Tess]

Hun så sig omkring, selvom mørket til at starte med havde virket en smule skræmmende for hende. Hun kiggede i et øjeblik rundt, inden hun gik over imod døren som vist førte ud til hans badeværelse. "Jeg tager mig lige et bad," sagde hun stille, inden hun gik der ud og lukkede døren efter sig. Hun tændte for det varme vand og hoppede ud af sit tøj, hvor hun derefter gled ned i badekaret. Det varme vand var rart at mærke om sig, det gjorde godt bare at kunne synke ned i vandet, hvor alle tanker bare forsvandt, hvor man bare kunne finde ro og slappe fuldstændig af. Artemis vidste ikke hvad hun skulle gøre, hun havde ingen anelse om det. Hun lukkede svagt sine øjne, for bare at tage den med ro. Hun var helt rolig. Det var dejligt at kunne slappe af, bare lade alle tanker sive ud af hendes hoved, det var virkelig rart.

[Durion]

oki " kom det stille fra durion som viste af det var et godt hun to det bad han kikket lidt om sideren og vente på af artemis kom her ind igen han viste ikke ragtit hvad han skulle give sig tid til men sår slog det ham af han kunne spille lidt muske på sin violin en gang i mens hun var i bad han tæket stade over om han kunne få hinden til af rømden durion for stod stade ikke vad der var med hinden når hun så på ham men han gjor da et forsøg på af chame sig lidt ind til hinden det var måske nok lidt forkert tænkt men han kunne godt lide den lille pige han viste bar ikke vor gammel hun var det var smuk som han spillet det gik lige i øren på folk som kom for bi og man kunne flade i søven til det durion håbet bar snart af hun var færde med af tage bad sår de kunne hygge sig lidt sammen

[Artemis & Tess]

Da lyden af musik nåede hendes øre, blev hun klar over at hun blev nødt til at stige ud af det dejlige varme vand, som fik hende til at slappe af i sine muskler. Hun rejste sig og fik vandet ud af badekaret, så tog hun et håndeklæde og tog det om sig. Hun åbnede vinduet, og lod alt dampen komme ud i det fri, mens den kølige brise trængte ind i det varme badeværelse. Hendes blik vendte sig imod vinduet. Hun tog sine hårbånd ud, så hendes hår faldt ned over hende. Nu var det løst, det var også bedre at sove med løst hår, end opsat hår. Tanken om hvad hun skulle gøre, var lidt langt væk fra hende, dog vidste hun godt at hun skulle ud til ham, ud til der hvor den vidunderlige musik kom fra. Langsomt tog hun sin kjole på, tørrede sit hår med håndklædet, så det blev fugtigt, hængte det på plads, for derefter at gå ind til ham igen. Hun satte sig på sengen og lyttede. Hun var listet ind, så hun regnede ikke med at han havde hørt hende, hun ville nemlig ikke forstyrre ham.

[Durion]

durion smilet sødt og stoppet musik han gik stille ind til artemis og smilet sødt til hinden med lærte skridt beslutte men vad skulle han gøre han smilet lang som og så hidnen mens hun skifte om stille og rolige gik han hen til hinden inden hun ville lyne op han stod tæt på og støj hånden over hidnens kind " var det godt med et bad " sag han stille hans skjote var stade knappet op sår man kunne se hans musklet han støj stille hånden ned af hidnens bar over krop og smilet roliget til hinden " jeg for styre dig vel ikke " blikket var chameren til sin kusine og et varmt smil kom over ham hans læber var tæt på hindens og han tænket stille på af give hinden et kys vis hun ikke gjor det han kunne næsten ikke hollde det til bage men han måtte prøve han sukket lige sår stille og viste ikke helt vor han skulle state henne men han skulle jo et sted

[Artemis & Tess]

Hun fik et chok da han kom ud til hende, hun så overrasket på ham, men rykkede sig ikke da han kom helt hen til hende og strøg hendes kind. Hun strøg noget af sit hår om bag sit øre, så det ikke var i vejen for hendes synsvinkel. "Mmm.." kom det stille fra hende, som svar på hans spørgsmål. Håndklædet blev trukket godt om hende, da han strøg hendes overkrop, sørgede dermed for at han ikke kunne røre hendes bare hud. Hendes blik søgte imod jorden, mens en smule rødfarve begyndte at tage form i hendes kinder. "Nej, jeg tror ikke.. at du forstyrre.. jeg mener.." hun vidste ikke hvad hun mente, hun vidste ikke om hun sagde tingene rigtigt. På det punkt, var hun godt forvirret. Hvad var der at sige? I stedet for at sige noget, gik Artemis lidt væk fra ham, inden hun så sig lidt omkring, bare hvor hun blev stående og lod blikket glide rundt i rummet, for at fortage sig et eller andet.

[Durion]

duriobn smilet lidt færk til sin kusine da hun stade gik i hånd klæde stille og rolige gik han med hinden og smilet roliget til hinden det kunne da altså vær radt af være tæt på hinden og det gjor han også " kan du lide det " kom han visken hen til hinden og lage stille sine hænder om hindens og lod hånd klædet falle ned på gulvet han stod tæt på hinden og rømdet svagt og så på hinden lige sår stille og smilet han to stille hindens hænder op til hans kind og hans anden hånd kom om hindens lille mave han smilet stille og chameren til hinden der bliv helt stille og hans hjerte hammert da han så hindens krop hun så kolige ud han kom tætter og tætter på hindens læber mod hidnens men hun skulle selv ville det

[Artemis & Tess]

Hendes øjne blev store over at han stod så tæt på hende, det føltes ikke uskyldigt, det føltes ikke rent og det føltes som om at han var kommet tættere på end tilladt, alligevel blev hun stående. Blikket lå bare på ham, uden at vide hvad hun skulle stille op med sig selv. De røde kinder, blev mere røde og hendes blik flakkede nervøst rundt. Håndklædet pludselig faldt af hende, landte lydløst på gulvet, mens hun selv begyndte at skælve over den pludselig kulde hun følte imod sin ellers varme hud. Artemis trak sig tilbage da hans læber nærmede sig hendes, hun kom ud ad hans favn så overraskende hurtigt, at hun frygtede lidt og glide på det lidt fugtige gulv. Hendes blik ramte jorden, inden hun samlede håndklædet op, mens hun sagde: "Undskyld.. men.. det føltes... ikke rigtigt.. jeg.. undskyld.." hun viklede håndklædet om sig, uden at vide hvad hun ellers skulle gøre. Hun havde gjort tingene værre end de egentlig skulle være. Hendes øjne sveg af de tårer, som begyndte at finde sin vej frem. Hun kunne ikke forhindre dem i at vise sig i hendes øjne, og heller ikke undgå at de trillede ned ad hendes kinder.

[Durion]

Durion sukket lidt " naturlige vis " svagt han stille og satte sig hen på sengen og så op mod loftet ikke for de han var bangen eller noget han sukket stille og viste ikke helt hvad han skulle gøre med sig self stille lage han sig ned i sengen og ville sove inden han skulle op igen i morgen han forstod det ikke men han fik da lov til af se hinden det var da altide en stat sår kunne de altid bugge det op han viste godt det ikke føltes ragtit eller forkert hans blik bliv vendt i mod sin kusine og smilet sødt til hinden han ville godt for kælde hinden lidt måske tranget hun bar til af få sin krop lidt i gang han sukket igen og lod som ingen ting det var godt af han hadet hinden vis hun altså ville sove sammen med ham han lå unden på sengen og kralvet stille inde under den stor dyene han tæket ikke ragtit på hvad han skulle gøre han var træt men sage ikke noget til det men hvad mere skulle han dov gøre med sig self det var ikke til af sige men han viste af der var noget i gære han sukket lige sår stille måske skulle de gøre det sammen med hindens anden kusine men han var ikke sikker på det

[Artemis & Tess]

Hun fik dårlig samvittighed, hun vidste ikke en gang hvorfor, men hun fik en fornemmelse af at hun havde såret hans følelser. Til sidst, efter at have stået lidt og kigget på ham, tog hun sin kjole på og lagde sig ned ved siden af ham under dynen. Hun lå ikke så tæt på ham, men tæt nok til at hun følte sig tryg. Varmen der var om hende, trygheden som hun havde fundet, lagde sig om hende som et drømme tæppe og hun faldt hurtigt i søvn. Hendes vejrtrækning var blevet så rolig, hendes tanker var viklet ind til drømme og det var ikke til at vide hvad hun drømte, hun var ikke en gang selv sikker, men det var trygt og rart. Næste dag ville hun glemme drømmen, men det var lige meget, lige nu ville hun føle sig tryg og være et sted hvor ingen kunne gøre hende ondt. Hun rykkede sig lidt, så hun lagde sig med ryggen til ham, selvfølgelig bevægede hun sig i søvne, ingen kunne lægge stille når de sov.